Jeg er helt på herrens mark hvad sådant noget angår, men kan se at min kære kollega(konkurrent) har en soliditetsgrad på 2. Det lyder ikke af meget i mine ører, men jeg er usikker på hvor godt/skidt det er. Selvfølgelig ønsker jeg alle mennesker godt, men det er jo altid rart at sammenligne sig med sine "kollegaer"... |
Et hurtigt opslag i en af mine gamle bøger fra Handelsskolen siger følgende:
"Ved soliditet forstår man virksomhedens evne til at bære tab."
"Soliditetsgrad fortæller hvilken procentdel af en virksomheds aktiver, der kan tabes, uden at fremmedkapitalen lider tab. Den beregnes således: Egenkapital x 100 / Aktivernes sum"
Soliditesgraden er et udtryk for hvor stor en procentdel af Aktiverne der er Egenkapital.
Svaret på dit spørgsmål er således at det er en "skala" der går fra 0-100.
Ved en soliditesgrad på f.eks. 40%, kan 40% af Aktiverne gå tabt før Fremmedkapitalen angribes.
(kilde: Virksomhedsøkonomi, 9. udgave, 1986)
Vh Brian