Vi har over længere tid, mod betaling, hjulpet iværksættere med at give sparring på deres idéer. Hovedsageligt med at afdække hvordan man udvikler idéen, hvordan man kommer på markedet med den, hvordan den kan produceres (hvis det er et produkt), om generelt givet vores input og sparring til at modne idéen. Vi kan dog se at det hurtigt omkostningstungt for den der skal betale for denne service, derfor vil vi prøve at udvikle et billigere alternativ. Min umiddelbare tanke er, at samle 15-20 idéfolk og iværksættere, som kommer ud på MOEF en eftermiddag. Det vil give dig muligheden for at præsentere idéen overfor overfor vores specialister og få den sparring, vi kan give jer. Samtidig vil de forskellige deltagere også kunne komme med input til hinandens idéer. Efter at have arbejdet med idéudvikling på tværs af forskellige virksomheder i forskellige brancher, har vi fundet ud af, at der er en stor værdi i at lade forskellige mennesker mødes, hvis processen er styret. Det vil vi så bestræbe os på at gøre. Jeg vil høre, om det har interesse, at vi laver en sådan eftermiddag, hvor du kan komme og fremlægge din idé for vores medarbejdere og få deres umiddelbare feedback? Da der vil være tale om en form for pilot-projekt vil arrangementet som udgangspunkt være gratis (der vil nok komme et symbolsk beløb til at dække lidt beværtning). Eftersom at vi er en professionel virksomhed, er det min intension, at det på sigt skal være noget, som vi kan tage os betalt for. Det kræver dog, at indholdet er så godt, at det har en værdi for dem, der deltager. Det er det vi med dette pilotprojekt vil tage hul på at udvikle. Hvis du har kommentarer eller ønsker at komme i betragtning til at deltage, vil jeg bede dig om at sende mig et skriv på idéen, samt fortælle lidt om, hvad du godt kunne ønske at få input på. Det vil give os en mulighed for at vurdere om der er grobund for et sådant arrangement, udvælge folk og idéer, samt forberede os bedst muligt. Jeg forventer også, at der i den kommende tid vil være en udveksling af idéer til indholdet til eftermiddagen. Ansøgningen skal sendes til: kks@moef.dk Eventuelle forslag eller spørgsmål kan vi tage i dette forum ellers send mig en mail. Hvis du gerne vil vide lidt mere om os, kan du se mere på vores hjemmeside www.moef.dk eller vores opfinderrådgivning på www.moef.dk/opfinderradgivning Med venlig hilsen Kristoffer Kelstrup Sabroe |
Vil du have din idé testet i vores lille pilot projekt?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)