Corporate Social Responsibility – tager din virksomhed et socialt ansvar?
Danmark står i fremtiden over for en række sociale udfordringer hvad angår børn og unge - deres trivsel, socialisering og inklusion i det danske samfund. De er vores fremtid, og dette forpligter os alle til at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for dem. Som en del af UNGE4UNGEs strategi, der er forankret til Aarhus Kommune under Socialforvaltningen, erkender vi, at de bedste løsninger opstår i fællesskab, og at der igennem gensidige og stærke relationer kan gøres mest for vores ungdom. Civilsamfundet og markedet er afgørende aktører i dette perspektiv - de kan skabe samhørlighed og udvise social ansvarlighed. Derigennem opstår dynamikken, og i fællesskab kan vi skabe et socialt enzym, der sikrer en sammenhængskraft i samfundet. Troværdighed er her et nøgleord, hvis DIN virksomhed skal skabe et differentieret brand og en anderledes positionering. Vi vil åbne op for denne troværdighed ved at invitere virksomheder ind i et konstruktivt forum og samarbejde, der tager højde for vores unge og giver dem udviklingsmuligheder, støtte og håb. Din succes er ikke nødvendigvis produktet i selvstændig karakter, men snarere din evne til at skabe en stærk virksomhedsprofil, der udviser loyalitet, troværdighed og engagement for omgivelserne.
Har DIN virksomhed interesse i at gøre en god tjeneste og få mulighed for at promovere sig som social ansvarlige og troværdige? Vil I udbrede Jeres gode intentioner til mere end ca. 20.000 borgere? Så er dette en oplagt mulighed for at være med. Vi behøver Jer til fortsat at kunne yde kontinuerlige tilbud til børn og unge i hele Aarhus. Kontakt wh@aarhus.dk for flere informationer – vi har forskellige forslag til, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres forretningsanliggender, og I kan hjælpe os med at løse udfordringer i social udsatte boligområder - til gavn for børn, unge og ældre.