Det er en meget udbredt misforståelse, at man med et patent opnår ret, i en given tid, at udnytte en ide kommercielt. Faktisk giver et patent INGEN ret til at udnytte den pågældende ide. Et patent er en forbudsret, der giver indehaveren ret til: AT FORBYDE ANDRE AT UDNYTTE IDEEN KOMMERCIELT. Et patent giver patentindehaveren ret til at forbyde andre at salg, produktion og markedsføring af ideen/produktet. En indehaver af et patent kan sagtens være forhindret i at kunne udnytte den ide, som patentet beskriver, hvis der eksisterer andre patenter, der ligger inden for det aktuelle beskyttelsesområde. Hvis en patentindehaver f.eks. har patent på en kontorstol, der er udstyret med en elektrisk motor, der er styrbar med en fjernbetjening, kan patentindehaveren være forhindret i at udnytte sit patent, hvis en anden person har patent på en kontorstol, der er udstyret med en elektrisk motor. For ar sikre, at man kan udnytte en ide kommercielt, er det nødvendigt at gennemføre en såkaldt ”freedom-to-operate-analyse”. En freedom-to-operate-analyse er analyse af, om der findes rettigheder, der kan spærre for, at man kan sælge, producere og markedsføre et produkt/en ide. En freedom-to-operate-analyse kan være meget omfattende. Se mere om freedom-to-operate-analyser på: http://tropa.dk/freedom.php Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har brug for en uddybende forklaring eller vil drøfte sagen med mig. Niels Uth, patentrådgiver, cand.scient., ph.d. T. 24 43 82 02 nu@tropa.dk www.tropa.dk |
Et patent giver IKKE ret til at udnytte patentet/ideen
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)