Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Startup Weekend - nu med medier!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus C
Tilmeldt 18. Dec 12
Indlæg ialt: 1
Fra  Signe Jepsen Media Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa, jeg er en del af et team, som arrangerer Danmarks første Startup Weekend med medietema i København i april. Vi vil gerne have så mange mennesker med kick-ass iværksætterånd med, så derfor har jeg pasted vores pressemeddelese ind her. 

Du kan læse meget mere på http://cphmedia.startupweekend.org/, hvor du også allerede nu kan købe billet. Der er kun 125 pladser. 

---

Iværksætter-lejr vil skabe nye medier

Mediemarkedet rummer et stort potentiale for udvikling. Derfor bliver medier omdrejningspunktet for den næste Startup Weekend i Danmark.

Fuldblodsiværksættere, intraprenører, programmører, designere, forretningsfolk og studerende. Startup Weekend Media er for alle, der elsker at brainstorme, udvikle og vise deres idéer frem. Mange deltagere kommer for at udvide deres professionelle netværk, og flere drømmer om at starte egen virksomhed. Alle går derfra med en oplevelse for livet - og nu kan du blive en del af det.

Det globale iværksætterkoncept Startup Weekend bliver for første gang i Danmark rammen om innovation på mediemarkedet. Det sker, når Startup Weekend i et samarbejde med Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI), Aalborg Universitet, København afholdes 12.-14. april 2013 ind i Aalborg Universitets lokaler i det forhenværende Nokia-hovedkvarter i København.

I løbet af weekenden får iværksættere, forretningsudviklere, IT-udviklere, journalister og andre med interesse i at udvikle mediefeltet mulighed for at gå fra spæd idé til gennemarbejdet virksomhedsoplæg. Efter 54 timers intenst teamarbejde med inspiration og coaching fra entreprenante mentorer kåres den bedste idé af et kompetent dommerpanel. Globalt har Startup Weekend konceptet født flere store nye virksomheder, for eksempel danske Memolane, som i løbet af seks måneder sikrede sig en investering på 2 millioner dollars.

Det er første gang, medier er emnet for Startup Weekend, som er en verdensomspændende nonprofit organisation. Det er fem medieprofessionelle, som har set potentialet i emnet. En af dem er Signe Damgaard Jepsen, der er journalist. Hun siger:

“Digitaliseringen har betydet enorme forandringer for feltet medier, og vi mener, at innovation er vejen frem. Startup Weekend skaber den perfekte ramme om helt nye tanker og idéer, som samtidig får mulighed for at blive kvalificeret til bæredygtige forretningsidéer”.

Se mere på cphmedia.startupweekend.org og få nyt via @swcphmedia på twitter.

Hvad
Startup Weekend Media Copenhagen - for første gang i Danmark

Hvor
Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI), Aalborg Universitet, Frederikskaj 12, København SV, som velvilligt har lagt lokaler til.

Hvornår
12. april 2013 kl. 17 til og med 14. april 2013 kl. 21. Programmet på cphmedia.startupweekend.org er foreløbigt.

Hvordan kommer jeg med?
Du køber en billet på cphmedia.startupweekend.org. Billetsalget er startet, og der er early bird billetter til 450 kr.

Sådan foregår det
Fredag aften, når eventet starter, har alle mulighed for at få ét minut til at pitche en idé.
Når alle har været igennem møllen stemmer alle deltagere om de ti bedste idéer. Herefter skal der networkes for at finde frem til det hold, man ønsker at være en del af, og dette er naturligvis et par intense timer.
Men det blive ikke mindre intenst herfra. Timerne tæller nu ned imod live pitches søndag aften klokken fem. Nu handler det udelukkende om at få noget lanceret – det bedst mulige produkt på kun lidt over to dage, og nå ja, lige forberede en vinderpitch. Der vil være coaching og sparring undervejs.

Hvem står bag
Fem medieprofessionelle.

  • Johan Winbladh, rådgiver om forretningsudvikling. Har arbejdet med strategi og innovation i blandt andet DR og TV2 (johanwinbladh@gmail.com  og 21 91 56 12)
  • Nikolaj Opstrup, serieiværksætter, har stiftet Infopaq, Newspaq og Mediawatch. Ansat i Peytz & Co som kontaktdirektør med speciale i Mobility.
  • Ernst Poulsen, journalist og rådgiver om digitale medier. Tidligere nyhedsredaktør i chefredaktionen på dr.dk og stifter af foreningen for webjournalister, DONA.dk. (ernst@ernstpoulsen.com  og 53 53 73 74)
  • Signe Damgaard Jepsen, journalist, tidligere redaktionschef i Berlingske Media, nu strategisk rådgiver og udvikler af nye digitale fortælleformer. (sdj@signejepsen.dk og 26 20 07 15)
  • Claus Blicher, iværksætter og stifter af AdZuki Mobile og AdScan arbejder for chefredaktionen på dr.dk samt SDU.



Side 1 ud af 1 (1 indlæg)