Rådgivning omkring det at gå fra idé til produkt. - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Innovation & Vækst

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Opfindelser, patent & intellektuelle rettigheder (IP) "

 

Rådgivning omkring det at gå fra idé til produkt.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
Amino-karma 34
Fra Sunds
Tilmeldt 10. nov 12
Indlæg ialt: 8


Skrevet 26-11-2012 kl. 22:11

Hej alle Amino'er!

Jeg søger rådgivning omkring det at gå fra idé til produkt.
Efter utal af læste debatter og opfinder-hjemmesider er jeg stadig lidt i tvivl. Efter undersøgelser af markedet og samtaler med slutbrugeren af mit produktet, virker det til at det sagtens kan blive afsat, MEN jeg ville egentlige bare høre, om det at gå fra idé til produkt, kun er et spørgsmål om mod og lyst?

Jeg har bl.a. set video'erne om hvordan brætspillene, Bezzerwizzer og Pukemaster blev til, men som opfinder af et brætspil har man mulighed for at teste og producere sine egne første prototyper for nærmest ingen penge, det kræver ikke meget mere end saks, pap, blyant og så idéen. Den mulighed har jeg ikke, og der skal fagkloge folk til, for at det produkt som jeg vil opfinde kan blive en realisering. Mildest talt er det eneste jeg ved, at mit produkt kan spare tid og penge for mange danskere og derved ændre et behov.

Hvis nogen kender eller selv har gennemgået processen fra at stå med en idé, til at stå med et salgsbar slutprodukt, vil jeg rigtig gerne høre den del af historien hvor i valgte at tage spinget!

Venlig hilsen :-)

Nicolai

Amino-karma 474
Fra København
Tilmeldt 13. dec 11
Indlæg ialt: 104

Morten Gru
Skrevet 26-11-2012 kl. 22:21
Hej Nicolai

Det kommer rigtig meget an på, hvad du har med at gøre. Du kunne måske prøve at lave en mock-up eller en meget rå prototype i et materiale du kender. Derved vil du kunne få et bedre overblik over, hvordan det endelige produkt skal se ud og du vil derefter kunne kontakte f.eks. teknologisk institut, der ofte kan hjælpe med sådan noget. Alternativt kan du jo også kontakte forskellige firmaer, der specialiserer sig i det materiale du gerne vil have dit endelige produkt i.
Amino-karma 85
Fra Thisted
Tilmeldt 20. sep 12
Indlæg ialt: 16

Hans Kloster
Fra Idébank Thy
Skrevet 28-11-2012 kl. 16:34

Hej Nicolai

Du står i en svær situation. I sidste ende er det kun dig, og jeg mener kun DIG, der kan tage den beslutning, alt andre siger, inklusiv det jeg nu skriver til dig, er kun gode og velmenende råd.

Min baggrund for at skrive til dig, er at jeg selv har taget ”springet” og har gjort det til min levevej at sælge mine skæve idéer, og hjælpe andre videre med deres projekter.

Det er du har de bekymringer, er for mig at se, noget meget positivt. Det viser at du har en god situations forståelse, og du forstår vigtigheden i det valg du står over for.  

Alt for mange springer bare ud i det, uden at have gjort forarbejdet omhyggeligt og uden at have en gennemarbejdet plan for hvordan man kommer videre. Dette er den sikre vej til fiasko og ruin.

Når man så kikker rundt er der mange fortællinger om hvordan andre har gjort. Men det er næsten kun succes historierne der kommer frem, dem der kom virkelig galt afsted, og dem er der mange af, er ikke så spænende at fortælle om.

Det er i sidste ende et valg der skal tages, men det du skal spørge dig selv om, er om du er hvor det vælg skal tages nu?

Har du indhentet alle de oplysninger du kan? Så du tager den beslutning på det helt rigtige grundlag.

Ud fra din beskrivelse tænker jeg lige umiddelbart at du bør har styr over følgende –

Din ide = Skal du evt. sælge selve ideen? Vi du selv starte så skal du have styr over - salgs potentiale – salgs pris – salgs kanaler – fremstillingspris – beskyttelses muligheder (patent mm) osv.

Dit firma = Virksomheds plan – bank - budgetrevisor – tilskuds muligheder – kan du evt. starte i fritiden – osv.

Alt dette kan du finde gode manualer til mange steder, Væksthuses kan anbefales.

Når du så har alle disse oplysninger på plads, kan du tage et bevidst valg, ud fra så meget konkret viden som muligt. På den måde minimere du din risiko, og den du ender med at tage, kender du.

Få nogle professionelle med, revisor, advokat, evt. en konsulent der har speciel viden inden for et område du har brug for. Brug hellere 10.000 på ikke at starte, end at du ender med at tabe alt du har, fordi du ikke var forberedt..

Jeg håber ikke jeg har taget modet fra dig. Det du har disse tanker er et godt tegn for at det vi lykkedes for dig. Held og lykke på din vej…

Amino-karma 18
Fra Herfølge
Tilmeldt 28. nov 12
Indlæg ialt: 11

Lagerkompagniet  
Fra Lagerkompagniet
Skrevet 28-11-2012 kl. 20:03

Hej Nicolai,

Prøv at sende en mail til mbk@mbk-Consult.com ..

Amino-karma 239
Tilmeldt 9. jun 08
Indlæg ialt: 43
Amino Plus Amino Ekspert
Kasper Birkeholm Munk
Skrevet 30-11-2012 kl. 14:48

Kære Nicolai,

Fin beskrivelse du giver, af den situation alle står i når først den gode idé har bidt sig fast og skal realiseres. 

Du anvender begrebet - at tage springet! Men som Hans ganske rigtigt beskriver er der flere forskellige 'spring' at tage. Her på Amino er den langt overvejende forretningsmodel som folk tager udgangspunkt i, den at stifte sit eget selskab.

Uden at træde nogen over tæerne (forhåbentligt:-)) oplever jeg ofte, at det at stifte selskabet fylder meget mere end den idé som selskabet skal leve af. Springet er så at sige mere vigtigt end ideen/opfindelsen.

Min pointe er, at i stedet for at fokusere så meget på springet, så lav grundig research på din ide og lad ideen afgøre valget af forretningsmodellen. Mit bud er, at det i rigtig mange tilfælde betaler sig 'at sætte sin ide i værk' gennem et salg på licens til en eksisterende virksomhed fremfor at 'iværksætte ideen' ved at stifte et selskab.

Og hvorfor så det? Fordi du med dit spørgsmål om lyst og mod i virkeligheden rører ved noget meget væsentligt i den relation. Udover en mangfoldighed af kompetencer (som meget få har!), så kræver livet som iværksætter et mod og en risikovillighed, som overstiger de flestes evner.

Så med mit indlæg her, håber jeg at åbne dine øjne for en anden mulighed - at du fokuserer på at modne din ide tilstrækkeligt til at det med overbevisning kan dokumenteres at den er 1) ny 2) at den virker og 3) at den kan sælges (dvs. der er et marked).

Hvis disse 3 faktorer falder heldigt ud, så vil næste skridt være at finde den virksomhed som du mest af alt kan forestille sig producere og sælge dit produkt. herefter skal der skabes kontakt til virksomheden med det formål at afklare om virksomheden er interesseret i at licensere ideen af dig.

At vælge den fremgangsmåde eller forretningsmodel betyder bl.a. at du kan fokusere på de elementer som du er god til (og lade virksomheden om det de er gode til - produktion, salgskanaler mm) og at du skal tage en langt mindre risiko for at få dit produkt på markedet. Og når virksomheden sælger dit produkt/opfindelse så tikker der en royalty ind på din konto.

Bottom-line: vær modig ,men overvej din risikovillighed inden du vælger 'spring':-)

God weekend,
kasper

PS: Hvis du ønsker mere viden om licensering som forretningsmodel så kig forbi www.opfind.nu.

Teamleder for Opfinderrådgivningen - www.opfind.nu

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)

RSS-feed
 
Innovation & Vækst er venligst sponseret af:

Besøg vores samarbejdspartnere :