Jeg har i februar måned i år oprettet eget firma med CVR-nummer og momsregistrering. I starten var det mig selv der generede omsætningen, men jeg har nu fået fuldtidsjob, og har ikke længere tid til min egen virksomhed. Min hustru har nu overtaget arbejdet i virksomheden, men virksomheden er stadigvæk registreret i mit navn. Og nu til spørgsmålet:
I mit nye job kommer jeg op og ramme grænsen for topskattebetaling. Samtidig tjener min hustru ikke mere end 60.000,- årligt ved siden af "vores" virksomhed. Overskuddet i virksomheden kommer op og ramme ca. 125.000 i år. Kan disse 125.000 påføres min hustrus selvangivelse - så hun lander på ca. 185.000 i årsindtægt - selvom virksomheden står registreret i mit navn?
Reglerne om medarbejdende ægtefælle giver dig mulighed for at overføre 50 procent af virksomhedens overskud til din ægtefælle - dog max 215.000 kr. for 2012.
Det vil sige at når dit overskud er 125.000 kr. kan de 62500 kr. overføres til din kones selvangivelse.
Reglerne står i kildeskatteloven (mener omkring paragraf 25).
I vores enkeltmandsvirksomhed står den ene som ejer og den anden som ansat. Til den ansatte udbetales alm. løn. I år på ca. 36.000 (lige under topskatgrænsen).
oki, så må jeg fri til konen i aften :) tak for svar
Haha... ja, eller lav et fælles I/S, så kommer I også udover grænsen på de 215.000 kr., som man jo maksimalt kan give til sin medarbejdende ægtefælle. Ægtefællen skal i øvrigt arbejde reelt i virksomheden for denne indtægt.
Ved anvendelse af løsningen med løn opstår andre problemer. Der skal udbetales løn løbende igennem året, og det skal udbetales for en reel arbejdsindsats i firmaet. Man mister derved fleksibiliteten, som man ønsker ved en overskudsdeling i slutningen af året.
I et I/S er der ingen grænser, hverken for beløb eller for arbejde, og I kan fordele op til topskattegrænsen. Der er dermed fuld fleksibilitet i forbindelse med overskudsdelingen.
Så selvom man er gift, så kan et I/S faktisk være en bedre løsning, hvis der er behov for at kunne give ægtefællen et større beløb end 215.000 kr.