Hej alle aminoer Vil høre om der er nogle´der har lyst til at hjælpe mig med mit lille problem. Jeg står for at starte med gadesalg, i første omgang brændte mandler. Problemet er bare jeg ikke er 100% sikker på hvilke regler og hvilke "krav" der skal opfyldes for dette? Har forhørt mig frem til at jeg skal have en tilladelse fra fødevarestyrelsen, denne er jeg ikke helt sikker på hvordan jeg erhverver mig. Derudover ved jeg ikke hvad jeg skal have af andre tilladelser, så håber der er en eller flere der lige kan give lidt info herom :) Som sagt står jeg for at starte, så jeg er også interesseret i at købe udstyr til salg, hvis der er nogen der ligger inde med dette, eller kender nogen der gør :) Ser frem til forhåbentligt at høre fra jer! Alle de bedste hilsner Frederik Poulsen |
Hvis du gerne vil sælge mad og/eller drikkevarer uden at stå et fast sted, skal du som udgangspunkt være optaget i Mobiltreg hos Erhvervsstyrelsen.
Ved mobiltsalg må alle typer af virksomheder sælge dagligvarer, hvorved forstås varer, som "forsvinder ved forbrug" (f.eks. mad- og drikkevarer og vaskepulver). Dog må der ikke sælges tobak, alkohol, sodavand og chokolade- og sukkervarer ved mobiltsalg.
Desuden må der sælges udvalgsvarer (f.eks. tøj, sko, smykker) fra mobile udsalgssteder, dog må der ikke sælges udvalgsvarer i bymidter og bydelscentre, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter.
Mobile udsalgssteder skal senest 2 dage før påbegyndelsen registreres på www.mobiltreg.dk.
- Du bør altid tale med kommunen og politiet de steder, hvor du ønsker at sælge ved mobiltsalg, med hensyn til evt. lokale restriktioner for salg. Hvis det er i Kbh, så tjek deres site, da der er mange lokale regler for gadesalg: http://www.kk.dk/Erhverv/TilladelserOgBevillinger/VejeOgPladser/gadesalg.aspx
- Husk også at tale med den lokale fødevareregion, hvis du vil sælge mad- eller drikkevarer.
- Herudover skal din virksomhed momsregistreres, hvis du sælger for mere end 50.000 kr./år.
- Hvis salget af fødevarer overstiger 50.000 kr./år, skal du også registreres i Næringsbasen, se mere herom på Virk.dk