Hej Amino'er Jeg skal indberette moms for første gang, men er lidt i tvivl, og da jeg kun har lavet 2 køb i den første periode, er der sikkert nogen herinde, der nemt kan hjælpe mig. :) Jeg har i september købt varer i et land uden for EU for 148,72 USD inkl. fragt svarende til 870,12 kr. - det er i hvert fald det min bank har trukket. Varerne har jeg så modtaget d. 1. oktober. Da pakken ved en fejl blev sendt til mig som privatperson, blev jeg ved modtagelse af pakken opkrævet importmoms + udlægsgebyr af DHL. Den opkrævede importmoms er 190 kr., hvilket jeg ikke helt forstår. Hvordan er de kommet frem til det beløb og hvordan skal jeg forholde mig til det i indberetningen af moms? Leverandøren havde i øvrigt medsendt en faktura på 72,12 USD som kun er for varerne uden fragt. Hvordan skal jeg i øvrigt forholde mig til momsen på udlægsgebyret (som jeg i øvrigt ikke kan få refunderet af DHL, selv om jeg er moms- og importregistreret). Det vedrører jo en vare, der er bestilt og betalt i september, men er først opkrævet af DHL i oktober. Skal den så først indberettes i moms for 4. kvartal? På forhånd tak for hjælpen. |
Der er vel ikke nogen, der kan hjælpe mig med dette eller ved, hvor jeg kan få hjælp? Jeg skal selvfølgelig have hjælp fra en bogholder på et tidspunkt, men håbede, at der er nogen herinde, der kan hjælpe mig denne gang, da jeg kun næsten lige er startet.