Jeg overvejer at starte egen virksomhed, og har da også flere ideer i støbeskeen. Ideerne er dog vidt forskellige, og skal derfor sælges og markedføres hver for sig, og passer derfor ikke sammen under et fælles forretningsnavn.
|
Flere forretninger i én Virksomhed
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
- 1
|
Hej I kan uden problemer markedsføre og sælge et utal af produkter under forskellige firmanavne i samme selskab. Laver i et APS kan i endda registrere disse navne som binavne.
Fordelen ved at udskille de enkelte produktområder i flere selskaber aps eller A/S er at et kan gå skidt uden at trække de andre med ned. Dette kræver dog at det er et relativt stort arrangement du snakker om. Så for at kunne komme med et godt råd, ville det nok være interesant at vide hvad du realistisk forventer at omsætte på de enkelte markeder det første år.
Såfremt det er beskedent så start i et selskab og blot sørg for at køre en god solid afdelingsstyring i dit regnskab, så du kan se hvad du tjener på og hvad du ikke tjener på.
Så kan du altid senere udskille det i selvstændige selskaber uden videre problemer når de enkelte områder har en hvis størrelse.
Jeg vil dog absolut anbefale at stifte et aps, hvis du har forventninger til at det skal blive til lidt mere end en hobby virksomhed og det lyder det jo til.
Så kan du senere udskille områderne i selvstændige aps´er og lade det første aps være ejer/moderselskab. Og til sidst skulle det så gerne ende med at moderselskabet kun ejer de de enkelte selskaber og ingen drift har.
Men koncentrer dig i starten om at få solgt noget og så tag hele struktur problematikken når du er kommet i gang. |
Hej Caspar Tak for dit svar. Det afklarede mit spørgsmål.
Jeg vil, som du råder mig til, starte med at koncentrerer mig om, at få solgt en masse varer. Om det bliver så stort, at det skal splittes op i flere ApS'er må tiden så vise. Men som de fleste her på siden, har man jo lov til at håbe
![]() Venlig hilsen
Michael |
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)