Jeg er i fuld sving med at udvikle nogle alarm løsninger, der skal være med til at sikre vores fyringsolie og diesel.
Diesel tyveri er et stigende problem, og jeg tror på at mit koncept kan hjælpe dem der er hårdest ramt.
Prototyper til både lastbiler, entreprenørmaskiner og olietanke er klar om få uger, og jeg mangler blot nogle kontakter i den danske olieindustri, som kan være med til at sprede budskabet om mit produkt.
Jeg er idemand og tekniker, så salg og marketing er ikke min stærke side.
Derfor vil jeg høre herinde om i har nogle gode råd/ideer/kontaktpersoner så jeg kan komme videre i processen?
Jeg har allerede fat i nogle entreprenører, som har interesse i produktet.
Men det har været en lang og hård process, måske fordi jeg er en dårlig sælger ;-)
Så jeg tænker at det må være muligt at sprede budskabet på en anden måde, frem for at lave opsøgende salg.
Feks. har jeg tænkt på at tage kontakt til oliebaronerne her i landet (aner bare ikke hvem eller hvor), og importørene af olietanke osv, men igen, ved jeg ikke hvor jeg skal begynde.
Det lyder som et rigtig interessant produkt. Er der nogen som har lavet en løsning der minder om din? En hurtig søgning på Google gav mig et resultat: en væskemåler med alarmeringsfunktion.
Hvis du løser det på en smartere, bedre eller anderledes måde, så vil du nemt kunne få presseomtale. Du kan søge på intitle:dieseltyveri for at finde medier som har skrevet om dieseltyveri. Ved at afgrænse din søgning i forhold til tid, får du de nyeste resultater frem:
.
Du kan sende en pressemeddelelse vedrørende din løsning, til de medier der har skrevet allermest om problematikken (jeg ved der er nogle regioner som er hårdere ramt end andre), samt til de medier som har skrevet om det for nylig.
Du bør også sætte en Google Alert op på ord som brændstoftyveri, dieseltyveri e.lign. Så bliver du informeret, hver gang Google finder sider hvor disse ord indgår. Dette er naturligvis for at tage aktion på det.
Jeg er interesseret i dit projekt, kender privat en alarm mand og er selv involveret i fremstilling af prototyper indenfor metalindustrien, du kan skrive privat til mig.