Vi er et relativt nyt dansk børnetøjsfirma, der producerer og sælger børnetøj i Danmark. Salget foregår p.t. hovedsageligt online igennem butikker. Derudover sælger vi gennem vores egen webshop, der er omfattende løsning med integreret lager- og økonomistyringssystem. Inden for begge salgsområder er det mange uudnyttede muligheder. Ligeledes er der et hav af muligheder inden for off-line salg. Grundet flytning til udlandet, søger vi en aktiv partner med et STORT salgsgen, der kan sælge de eksisterende produkter samt udvikle forretningen på længere sigt. Stillingen er perfekt for personen, der ønsker at være selvstændig, men som ikke ønsker at investere i opstart. Vi forventer at du har en lang og dokumenteret erfaring med salg. Det er ikke et krav men absolut en fordel, at du har erfaring inden for børnetøj. Du er en aktiv bruger af onlinemediet og det er ligeledes en fordel, at du har arbejdet med onlinesalg og ved, hvilke forretningsmuligheder onlinemediet tilbyder. Du er den ansvarsbevidste type, der arbejder selvstændigt og aktionsorienteret, og du er drevet af at få ting til at ske. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har en længere økonomisk uddannelse, men det er et krav, at du har en grundlæggende økonomisk forståelse for, hvad der driver en virksomhed og at du kan have en tæt dialog med vores revisionsfirma. Vi tilbyder et færdigt koncept med et produktlager med børnetøj i alderen 2-10 år, en webshop der kører samt butiksaftaler, der allerede omsætter månedligt – alt er lige til at gå til. Derudover tilbyder vi en unik mulighed for at videreudvikle brandet. Dels gennem evt. udvikling af websitet ved salg af andre produkter og dels gennem udvikling af salgskanaler/kundeporteføljen for de eksisterende produkter. Går du med en drøm om at være selvstændig, og vil du gerne høre mere, er du velkommen til at kontakte Katrine på kg@baltzer-gede.com
|
Børnetøjsfirma søger partner
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)