Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Leisure Management-studerende søger praktikplads

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Sep 11
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer!

 

Hvis du har en relativt nystartet virksomhed, og godt kan bruge noget gratis arbejdskraft, fra en ung studerende med en bred faglig viden - eller hvis du bare gerne vil vide, hvad Leisure Management er - så læs videre her.

Mit navn er Christian, og jeg er 21 år gammel, med bopæl i Roskilde. Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med mit 5. semester, på min professionsbachelor i Leisure Management. På 6. semester, begyndende i januar 2013, skal jeg i praktik – ulønnet, i 5 måneder - for at bruge al min teoretiske viden i det virkelige liv.

På min uddannelse har jeg haft fag indenfor marketing, bogføring, økonomi, research metoder, branding, innovation, personligt lederskab og event management. I løbet af dette semester vil jeg udbygge kompetenceområderne med HRM, organisationsteori, makroøkonomi, samt strategic og experiential marketing.

Den brede faglighed på mit studie gør, at jeg kan arbejde med stort set alle dele af en virksomhed, og fx indsamle relevante data til at analysere en virksomheds marked, positionere virksomheden på markedet, planlægge en markedsføringskampagne, og holde styr på økonomien i denne forbindelse. 

Jeg har erhvervserfaring fra en lille detailhandler af elektronikprodukter, hvor jeg arbejdede i ét år som installatør, inden jeg begyndte min uddannelse. Her havde jeg dagligt en stor del personlig kontakt med privatkunder, samt ansvar for at tilrettelægge mit eget arbejde. 

Grunden til at jeg lige netop søger på Amino er, at jeg desuden brænder for iværksætteri. Jeg håber at kunne bruge mit praktikophold, på at være en del af en relativt nystartet virksomhed, som jeg kan hjælpe med at positionere sig på markedet, at vækste, at skabe stærkere kunderelationer, eller hvad virksomhedens fokus end måtte være.

Som person er jeg generelt meget velovervejet og analytisk, og nyder at gå i dybden med et projekt, for virkelig at få en indsigt i sagens kerne. Dette vil jeg selvfølgelig bringe med mig ind i en virksomhed, hvor jeg vil bruge rigtig meget energi på, at sætte mig ind i alle områder af dens interne og eksterne situation, for at kunne løse arbejdsopgaverne bedst muligt. 

Umiddelbart vil en praktikplads i Roskilde, København eller omegn være mest attraktiv for mig, men jeg er parat til at overveje alle muligheder. Praktikken vil være udformet som et fuldtidsjob, i 5 måneder. Jeg er meget fleksibel hvad angår arbejdstider (og eventuelt overarbejde i perioder).

 

Hvis ovenstående lyder bare en smule interessant for dig, og du eventuelt har spørgsmål, så skriv endelig. Vi kan altid tage en uforpligtende snak.

MVH Christian B. Jensen

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)