På mit arbejde producerer vi vinduer og døre. Vi afsætter dem til den højeste pris som overhovedet muligt. Det er svært, at tjene penge, når konkurrencen er hård - men sådan er det jo. Efter i nyhederne at have set, hvordan nogle stilladsarbejdere takler konkurrencen fra firmaer med andre priser end de priser "stilladsmafiaen" mener er de rigtige gik jeg ind på http://www.stilladsklubben.dk/. Der er der et link til http://www.stilladsklubben.dk/nyhedsarkiv/pdf_info/Nye_priser.pdf I min optik er det en form for priskartel, når man dikterer, at et stillads i den og den størrelse skal koste det og det. Men sådan er det jo. Det kan vel ikke være ulovligt, hvis 3F er involveret ? I min søgen efter, hvad begrebet "priskurant" dækker over faldt jeg så over en afgørelse fra Konkurrencestyrelsen - http://www.kfst.dk/index.php?id=16116 vedrørende en priskurant for vognmandskørsel der blev dømt ude. Og sidst et link til videoen, hvor hætteklædte folk river en konkurrents stillads ned http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-56345874:video-h%C3%A6ttekl%C3%A6dte-m%C3%A6nd-piller-stillads-ned.html. Man må undres. Er der en ikke en jurakyndig Amino, der kan forklare min forskellen på en "priskurant" og et "priskartel". ? |
Begge dele er principielt i strid med konkurrencelovgivningen. men priskuranter kan være lovlige,
hvis de er offentliggjorte, gennemsigtige, og ikke prismæssigt begrænser konkurrencen.
Priskarteller, hvor visse virksomheder eller en hel branche, skævvrider prisdannelsen er altid
ulovlige.
Tidligere sov de danske konkurrencemyndigheder tornerosesøvn med den effekt at fx danske forbrugere betaler 11% mere for dagligvarer på grund af ufuldkommen konkurrence, men i det nye årtusinde og under EUs indflydelse er de ved at vågne og udstak for nogle år siden markante bøder til grossister inden for EL-branchen m.v.