Vi har kørt med Webpack og er nu gået over til Edi Soft. Det kan virkelig ANBEFALES.... det er meget meget nemmere og hurtigere end webpack og du har flere muligheder for nemt at printe labels til udlandspakker, postopkrævning osv.
Da vi havde webpack printede vi bare ud på blankt papir, foldede og puttede det i plastposer til at klæbe på pakken.
Med Edisoft ligger etiketterne på rulle og printeren smutter dem bare lige igennem - ren fornøjelse :·)
Vi bruger et A4 ark med 2 stk. selvklæbende etiketter.
Vi køber dem ved Lyreco, bestillingsnr. 1.486.482
Desværre understøtter webpack ikke udskrivning af 2 etiketter på ét ark, så vi printer først ud i den ene ende, og vender så bunken og smider i printeren igen.
Vi giver ca. 200 kr. inkl. moms for 100 ark, men det kan uden tvivl findes billigere.
Helle, er der andre fordele ved Edisoft iforhold til Webpack end etiketterne? For det lyder da interessant.
Der er ingen problemer hvis eks kunden har tastet sin adresse ind på en måde som eks webpack ikke kan læse. Her brugte vi før tid på at finde et komma eller lign. i den eksporterede fil for at webpack kunne læse den.
Edisoft er utrolig brugervenligt. I programmet er der kun de informationer man har brug for. Alt hvad man kan gøre i programmet gøres på samme side - ingen faneblade eller andre ting og tage stilling til :·)
Man taster så ordrenr. ind og vælger indland, udland, erhverv, carry-on shopping, brev eller hvad man nu har bestilt af muligheder - og så udskriv. Vi henter en ordre af gangen ud fra vores ordreliste fordi vi sender noget som erhverv, noget som homeshopping, noget som privat osv. Men du kan også hente en hel ordreserie og skrive en lang streng ud af gangen.
Når dagens labels er udskrevet kan du bede systemet om at udskrive en pakkeseddel - her kommer så en liste med alle dem du har udskrevet den dag. God at pakke efter eksempelvis - og at lægge til posten så han kan underskrive den (at han har modtaget samtlige pakker).
Derudover er det nemmere at tracke pakker i det system. Da du blot kan bruge kundens ordrenr. kommer du med et par klik direkte ind i post danmarks hjemmeside som så har fundet hvor pakken er (eller ikke er :·).
Ved webpack bliver emailen til kunden afsendt når labelen udskrives. Hvis vi så efterfølgende fandt ud af at en vare skulle bestilles hjem ville pakken jo ikke blive afsendt samme dag. Det resulterede i at kunden ringede dagen efter og ikke kunne forstå hvorfor pakken ikke kom når der nu var afsendt en mail. I Edisoft kan du bede systemet om at afsende mailen når du udskriver den samlede pakkeliste inden du går hjem. Der ved du om alle pakker er ok og afsendt.
Der er sikkert flere ting - men prøv at kontakte dem, så kan du jo fortælle lidt om dine behov og du kan se om det er noget for dig.