Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Amino Kapital !

Side 2 ud af 6 (54 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jonas

Jonas Jacobsen:
Det undrer mig, at det er de kapitalsøgende, der skal betale 995 kr. + moms. for at være med i to måneder. Kvalitetssikring hedder det sig. Der er ingen kvalitetssikring af investorerne...

 
På vores Amino Kapital FAQ står der:

Hvorfor koster det penge at kontakte en investor?
For at tiltrække de bedste investorer, er det vigtigt at annoncerne er seriøse og når man betaler penge for noget, så tænker man sig bedre om. Dertil skal vi på Amino betale løn til 6 mand og da vi ingen tilskud får fra nogen, så er der kun en til at betale. 

Jonas Jacobsen:
Det er tankevækkende, at det er de svageste, der skal betale dette gilde. 
 

Ja det er hammer surt, men ikke meget i denne verden er retfærdigt.

Jonas Jacobsen:
Der er for mig at se ingen funktioner, som gør dette unikt. Der er ingen templates til opbygning af forretningsplaner, ingen templates til kontraktforslag mellem partnerne og der er ingen feedback til projekterne i struktureret form. Reelt set er det en liste over investorer, som burde være gratis tilgængeligt. 
 

Nu er sitet under 14 dage gammelt og vi har mange planer for videreudvikling. Men den måde jeg altid arbejder på, er at starte ud med et simpelt koncept og få det tunet. Samtidig får jeg en masse ideer og feedback fra brugerne og så er der lagt i kakkelovnen til en version 2.
Jeg ved ikke hvorfor du syntes at en liste over investorer burde være gratis, den er mange penge værd.

Jonas Jacobsen:
Jeg synes, at det bærer præg af, at nu da Amino har kundegrundlaget, så har de tænkt: Lad os score nogle hurtige penge uden rigtigt at gøre os umage med at lave noget fedt. 
 

Det er fuldstændig korrekt, godt set. Amino er en 100% kommerciel forretning, der lever af de penge vi tjener, da ingen tilskud får fra noget som helst.
Det smukke er, at vi lever af andres succes og laver vi noget folk ikke vil have, så har vi spildt tid og penge.
Så hver gang vi laver en ny service, så tænker vi over hvad vi kan tjene penge på, for det betyder også at vi giver en masse værdi til vores kunder (iværksættere).

Så din succes er vores succes.

Så lad mig igen understrege med fed skrift. Amino er en forretning vi håber at tjene tonsvis af penge på og man skal ikke købe så meget som en skrue af os, hvis man ikke kan bruge varen. Vi har aldrig bedt om almisser eller prøvet at bilde folk ind at vi arbejder for andre end os selv. At vi så elsker iværksættere og har det fantastisk med at se alt den værdi vi giver til andre og som nævnt ikke ville have nogen kunder, hvis ikke vi gjorde en afgørende forskel for folk, det er en anden sag.

De bedste hilsner

Martin

 

Fra Kolding
Tilmeldt 17. Aug 10
Indlæg ialt: 1012
Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan i øvrigt se videoen, hvor Martin Thorborg fortæller om det her:

Med venlig hilsen

Simon Mark nielsen

Fra Kolding
Tilmeldt 17. Aug 10
Indlæg ialt: 1012
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er igen fejl i indlejringen, så her er linket:

Med venlig hilsen

Simon Mark Nielsen

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

god forklaring martin jeg syndes du tænker rigtig og det er der intet galt i syndes også selv det er surt at man skal betale penge for den slags men kan man tjene penge den måde så er det da bare igang med det og folkens det har sikkert gavn i sidste ende for danmark forhbelig hvis det bliver udviklet til folk for andre landet kommer på siden så tjene de bare flere penge og se det ikke som en dårlig ting da de skal betale skat af det og har til gavn til os andre på et andet tidspunkt som forhåbelig giverbedre væks i danmark eller til danmark syndes teamet bag amino har hoved på det rette sted

Fra Viborg
Tilmeldt 5. Jun 10
Indlæg ialt: 1941
Fra  Modified Solutions ApS Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,8 stjerner givet af 5 person

Ved ikke med jer andre, men stod jeg og manglede 1 million, ville det ikke genere mig at betale 1000kr for en annonce :)

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:18
Hvor mange stjerner giver du? :

1000 er ingen ting forhold til man kan låne 50 mil hvis den rigtig forretningsplan er der osv så ville hellere ikke gener mig

Fra Lyngby
Tilmeldt 20. Jul 12
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 20:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Lad mig slå fast, at jeg synes, at der er et hul i markedet og det er oplagt, at Amino lukker dette hul. At I samtidig tjener penge på dette har jeg det fantastisk med.

Jeg anfægter følgende:

  • Mangel på funktionalitet
  • Dårlig forretningsmodel for de kapitalsøgende (I har desuden hævet prisen fra 250 kr. til 500 kr. til 995 kr.)
  • Ingen kvalitetssikring af investorerne

Hvis I havde lavet et fedt concept med masser af templates til at bygge de fedeste præsentationer. At man kunne vurdere hinandens præsentationer, så der kunne arbejdes videre med dem. At der foreligger kontraktforslag på samarbejde mellem investorer og kapitalsøgende. At der var artikler om gængse tommelfingerregler for mængde af kapital kontra procentdele af virksomheden der bliver afstået (dette er svært, men muligt) osv.

Lige nu er der for mig at se ikke meget mere end en liste og så to felter, hvor man kan skrive lidt om sig selv og hvad man ønsker. Der findes tilsvarende lister over forskellige investorer rundt omkring på internettet - ganske gratis. Så jeg kan ikke se, hvad jeg får ekstra som kapitalsøgende.

Det er dejligt at høre, at I vil videreudvikle på det. Måske vil nogle af mine kritikpunker en dag blive inkorporeret :)

Mvh Jonas

Fra Lyngby
Tilmeldt 20. Jul 12
Indlæg ialt: 65
Skrevet kl. 20:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jonas Jacobsen:
Mangel på funktionalitet


I mine øjne er den basisfunktionalitet der er brug for på plads.
Men kan læse annoncer og respondere på dem.
Vi har dertil lavet aftale med en ny ekspertblogger der er ekspert i kapital til iværksættere, han kommer med første indlæg en af dagene.
Og som nævnt, så kommer der løbende nye funktioner til, men vi laver dem efterhånden som vi tjener pengene og bliver klogere.

Jonas Jacobsen:
Dårlig forretningsmodel for de kapitalsøgende (I har desuden hævet prisen fra 250 kr. til 500 kr. til 995 kr.)

 
Vi startede ud med 250 kr. den første par dage (10 kr. for Amin Plus medlemmer) da vi skulle have noget pressen kunne kigge på.
Så hævede vi som annonceret prisen til 499 kr. som vi syntes var en fair pris for den vare vi havde.

Igår hævede vi prisen til 995 kr. af flere årsager. For det første fordi vi mener at den vare vi har, er pengene værd. For det andet fordi vi fik en del useriøse annoncer, som vi med en højere pris forhåbentligt nu slipper for. For det tredje fordi jeg min vurdering er, at Amino kan tjene flere penge på den pris og at den ikke vil afskære seriøse kapitalsøgende fra at bruge servicen.

 
Jonas Jacobsen:
Hvis I havde lavet et fedt concept med masser af templates til at bygge de fedeste præsentationer. At man kunne vurdere hinandens præsentationer, så der kunne arbejdes videre med dem. At der foreligger kontraktforslag på samarbejde mellem investorer og kapitalsøgende. At der var artikler om gængse tommelfingerregler for mængde af kapital kontra procentdele af virksomheden der bliver afstået (dette er svært, men muligt) osv.


Som nævnt, så blev Rom ikke bygget på en dag, men du kommer med nogle gode ideer. Tak for dem.

Jonas Jacobsen:
Lige nu er der for mig at se ikke meget mere end en liste og så to felter, hvor man kan skrive lidt om sig selv og hvad man ønsker. Der findes tilsvarende lister over forskellige investorer rundt omkring på internettet - ganske gratis. Så jeg kan ikke se, hvad jeg får ekstra som kapitalsøgende.


De lister er jeg aldrig stødt på, link endelig til dem fra denne debat, jo flere investorer vi kan linke til, des bedre.

Jonas Jacobsen:
Det er dejligt at høre, at I vil videreudvikle på det. Måske vil nogle af mine kritikpunker en dag blive inkorporeret

 
Det kan du tro, kom endelig med flere ideer, vi lytter big time.

De bedste hilsner

Martin

 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

søn du har stoppet privat besked fik lige en ide jeg vlle forhandle med dig om :)

Side 2 ud af 6 (54 indlæg)