Hej Trine Det var godt at høre! Du smider bare en mail til ch @ chmedia.dk når du vil have noget rettet, så sørger jeg for det ! mvh Christopher |
Så er www.eosweb.dk tilmeldt.
Ideen er god. Det der med at skabe overblik, er jo ofte meget svært.
Jeres ide kan jo udvides langt mere. Hvis det blot kan lykkes jer at samle alle (dvs. mange) indenfor en genre, så er dette noget, man ofte mangler. Fx når man leder efter frisør eller restaurant eller andet med faste adresser. Jeg er ikke altid lige begejstret for kraks måde at lave overblik på.
Lidt til forbedringer:
Som det er nævnt tidligere er det lidt underligt nu, at Startups-kategorien bare er én klump. Jeg tænker, at der skal oprettes underkategorier.
Hvis hjemmeside skal være mere brugbar, end bare at være for sjov, så skal der nok noget søgning ind. At søge på firmanavnet er ligegyldigt her. Det er snarere noget med at kunne lave en søgning på en kategori tæt på en by. "Grafisk design i Hillerød" fx.
Jeg kan godt se en klar fordel af siden, hvis gruppen med Kontorfællesskaber og Messer osv. bliver stor. Som startup er det at finde et kontor ikke særlig let, og man leder og leder efter noget kontorfællesskab uden at få overblik. Hvis det her kunne skabe mig et overblik over kontormuligheder og også andre ting som arrangementer, messer osv., så ser jeg klart mange muligheder.
Mht. Messer / Meet-ups, så er det vel tidsbestemte arrangementer? Eller hvad? Hvordan fungerer de på dette kort? Og hvad er Vækstprogrammer præcis? Der mangler nok nogle forklarende tekster til grupperne.
Jeres logo føler jeg ikke svarer godt til siden. Ikke, når det danske flag er malet henover. Jeg føler ikke det passer i designet. Smag og behag måske. Menuen er dog fin. Og det er smart at man kan afkrydse nogle grupper og isolere bestemte grene på kortet.
Fremtidigt kan I give mulighed for at redigere i sine oplysninger. Evt. kan I tilføje et loginsystem til godkendte brugere, så de efterfølgende bare klarer det selv. Desuden føler jeg klart, at beskrivelsen af et firma er alt for kort. En sådan manchet er fin nok, men jeg var lidt ked af kun at kunne skrive ganske få ord ind. Evt. tredobler I beskrivelsernes størrelser og laver manchetteksterne til hover-tekster eller noget lignende.
Alt i alt, sjov ide. Det er måske ikke så brugbart i øjeblikket, men det kan det blive.
Mvh. Steeven