Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fremragende service hos Parrotcenter.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Nærum
Tilmeldt 24. Aug 11
Indlæg ialt: 332
Fra  Det hemmelige rum bag reolen Skrevet kl. 21:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

Jeg vil bare lige dele en oplevelse jeg lige har haft, med jer.

Jeg skulle have installeret håndfrit system i bilen og havde besluttet mig for at det skulle være Parrot, da jeg har hørt utrolig meget godt af det.

Jeg kontakter så for en cirka måned siden et relativt stort og anerkendt firma indenfor mobil og hvad der dertil hører. De tilbyder også, mod en merpris, at montere det. Da jeg også overvejer noget navigation vælger jeg at skrive til dem og får efter et par dage svar tilbage om, at de sender forespørgslen videre til deres montør og at jeg så efterfølgende vil få svar derfra.

Der går så omkring de 4 uger og jeg skriver til dem i sidste uge for at høre om montøren var vendt tilbage. De beklager, men han var på ferie og jeg ville høre nærmere i denne uge, da han kom tilbage der.

I går aftes mister jeg så tålmodigheden og har også et par dage surfet rundt efter andre muligheder. Jeg er faldet over parrotcenter.dk, men da de er 500 kroner dyrere i alt, så ville jeg godt give de andre en dag eller to mere.

Hvorom alt andet er, så beslutter jeg mig alligevel for at skrive til parrotcenter.dk kl. lidt i ni om aftenen. Der går cirka et kvarter, så svarer de tilbage og efter lidt snakken frem og tilbage, mest pga. spørgsmål fra min side, så aftaler vi montering i dag.

Det vil altså sige at omtrent et halvt døgn efter første kontakt, så har jeg et færdigmonteret håndfrit sæt i bilen, samt en god grundlæggende forklaring i brugen af systemet og det endda hvor de er kommet til der hvor jeg var.

Det blev et lidt lang omvej for at skrive en anbefaling, men står du og skal have installeret håndfrit, så vil jeg uden at blinke anbefale, at du kraftigt overvejer parrotcenter.dk. De er måske ikke de billigste på markedet, men til gengæld får du en service du ikke oplever mange andre steder.

Med venlig hilsen

Tommy

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)