Kære TomN
Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at du ikke fortæller lidt mere omkring jeres produkt eller helt konkret, hvad i har gjort for den specifikke kunde - det vil ellers hjælpe din sag meget bedre.
Nu har jeg lige lavet en meget hurtig undersøgelse ( dermed ikke nødvendigvis en konklusion på det her ) på emmasverden.dk, og jeg kan se, at de har over 1800 backlinks til siden fra 221 forskellige domæner, heraf nogle meget kraftige domæner også.
Så krydstjekker jeg mod nogle links, specifikt rettet mod http://www.emmasverden.dk/66-dukke, og der dukker en del artikler op rundt omkring på nettet, jeg gætter på at disse er dine sider. På de fleste sider er man LANGT fra at være i nærheden af pagerank 4, de fleste er pagerank 0.
Først og fremmest er det forkert at sælge et produkt baseret på pagerank på sider. Hvis man tror, at 1 link fra pagerank 4 er med til at give dig topplaceringer, så er man virkelig gal på den og skal have sine SEO skolepenge tilbage eller have læst en SEO bog
Dernæst giver du desværre også en illusion / forestilling om, at din pakke med 12 backlinks, eller hvor mange kunden nu har købt, er med til at give den topplacering på ordet dukke - det er meget misvisende. Du glemmer at fortælle om, at emmasverden.dk har en meget stor styrke, grundet de 1800 backlinks fra de 221 forskellige domæner, hvilket er med til at gøre det meget nemmere for linkbuildingarbejdet på ordet dukke. Skal vi så tro at de har købt 150 stk. pakker á 12 backlinks af dig? Der må vist ligge en historik, som du ikke uddyber nok.
Ellers gad jeg virkelig godt se dig levere en topplacering på en helt ny side ( pagerank 0 :-) ) med 12 backlinks udelukkende.
Al respekt for, at du tager initiativ med dit projekt og forsøger at få det solgt, men du øger troværdigheden ved at fortælle mere om, hvad og hvordan du laver.