Hej med jer, jeg arbejder med marketing for en onlinevirksomhed, der beskæftiger sig med e-handel. Jeg er ansvarlig for PR, sociale medier og delvist for andre kampagner og nyhedsbreve. Jeg vil mægtig gerne blive klogere, og derfor leder jeg efter det bedste af det bedste, når det kommer til messer, hvor jeg kan netværke med andre samt lære en masse om ny teknologi og online marketing. Jeg har hørt om South By South West Interactive i Austin, og overvejer at tage dertil, men inden da vil jeg høre jer: Nogle der kender til andre 'messer', som kunne være spændende og relevante - Danmark eller udlandet - sommer eller vinter - dyr eller billig - alt har interesse? Nogle der har erfaring fra SXSW og kan fortælle lidt om det? Jeg håber at høre fra jer herinde - kom frisk! |
Et dansk bud kunne være Digital Markedsføring i Holstebro. Foregår en gang om året i november måned. Du kan læse lidt om 2011-programmet her. Der er typisk en bred vifte af emnet og gode muligheder for at netværke med andre danskere.
Ib Potter, der er mand for indholdet på DM, er også medarrangør på Marketing Camp, der foregår i København efter nogenlunde samme koncept.
Jeg har selv deltaget på Digital Markedsføring både som alm. deltager og som oplægsholder og på Marketing Camp som oplægsholder og er meget glad for typen af arrangement.
De amerikanske messer har jeg ikke personlig erfaring med, så der må jeg melde pas.