Hej Jeg vil lave et web-site til mine studerende om forskellige programmer, man kan bruge i forbindelse med sit studie. En af de ting, jeg vil skrive om, er fx mind-maps, som jo er et temmelig udbredt koncept. Imidlertid støder jeg på mange, der ikke rigtig kender til det og ved, hvordan man gør. Min tanke er: Jeg skriver selv en tekst om mind-maps. Dette er jo uproblematisk. Jeg vil gerne henvise til web-sider, som skriver mere uddybende om mind-maps end jeg selv gør. Det gør jeg via links fra min egen tekst, hvor jeg præsenterer de sider, jeg henviser til. Nogle af disse sider er kommercielle (sælger mind-map software eller kurser), andre leksikon-agtige og igen andre er blogs. Jeg forestiller mig bare at linke til disse sider - skal/bør jeg gøre noget yderligere? Endelig vil jeg konkret anmelde mind-map software. Må jeg tage fx screen-dumps fra softwarens hjemmeside og vise på min egen? Det vil typisk være for at vise hvordan softwaren ser ud i brug. Alternativt kan jeg selv installere softwaren, lave et map og vise en screendump af dette. Er der noget, jeg skal tænke på her? Og til sidst: Hvis der eksisterer fx en Youtube video om et emne, kan man så frit linke til eller embedde denne? Et Youtube = offentlig tilgængelig og frit til at kopiere? Er der andet, jeg bør tænke på? Gerne bare stikord, så kan jeg selv søge videre :-) mvh Marianne |
Web-site - hvad må jeg?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)