Hej Tråden her er lidt "jubii"-agtig - men også for at dele min erfaring med andre og stille et lille spørgsmål. Jeg er 16 år, og jeg startede for et par måneder siden så småt op med en lille virksomhed, der sælger hjemmesider. Starten var god, jeg fik hurtigt kunder, og derfor fik jeg også interesse for at få et CVR nummer. Jeg læste lidt om det på nettet, og gang på gang blev man mødt af andres erfaringer om, at det "stort set er umuligt og tager meget lang tid". Jeg prøvede dog alligevel, startede med at sende en mail til statsforvaltningen og kort efter fik jeg et brev, hvorefter jeg sendte en ansøgning tilbage. Jeg prøvede at besvare spørgsmålene så detaljeret som muligt og prøvede at lyde overbevisende, men samtidig være realistisk. Det har tilsyneladende givet pote - for netop her for et par minutter siden kunne jeg åbne et brev med teksten: "Statsforvaltningen kan godkende det ansøgte." Dermed behøver det altså IKKE at være svært! Knap en måned tog det sammenlagt - og helt uden problemer! Mine forældre underskrev en friholdelsesattest, hvilket jeg tror også er en stor del af det - så sidder du som umyndig og gerne vil have et CVR, så prøv! Skriv en god ansøgning, få en friholdelsesattest og lyd engageret - så er jeg sikker på du får succes med det. Slutteligt vil jeg lige spørge, om nogle af jer kloge hoveder ved, hvad next step er - skal jeg blot ansøge om CVR, som man normalt ville gøre? :-) Er der nogle der har spørgsmål nu eller senere, så skriv endelig her i tråden eller i en PM. Med venlig hilsen Christian EDIT: Lige en tilføjelse. Jeg kom til at tænke på, at jeg har nogle projekter kørende pt. med privatpersoner. Inden CVR vil de jo ikke skulle betale moms, men efter det skal de. Hvordan skal dette håndteres? Skal jeg lave en aftale om forudbetaling af projektet inden jeg får CVR? |
Hej Christian
Mange gange tillykke!
Jeg er selv 15 år og fik også tilladelse tidligere i år. Faktisk også kun efter en måneds ventetid.
Christian Bundgaard:Slutteligt vil jeg lige spørge, om nogle af jer kloge hoveder ved, hvad next step er - skal jeg blot ansøge om CVR, som man normalt ville gøre? :-)
Du skal udfylde CVR-ansøgningen fra Virk.dk og i stedet for at indsende den elektronisk, skal du printe den ud og sende den sammen med en kopi af din tilladelse fra Statsforvaltningen - til Erhvervsstyrelsen.
Mvh.
Mads Gliemann