Jeg arbejder i en lille virksomhed, som opererer på B-2-B markeder fordelt over hele Europa, dele af Afrika og Asien. Virksomheden har eksisteret siden 1994 og har et stort netværk og navnet er kendt i branchen.
Vi overvejer nu at optimere vores nethandel og lave en international webshop, både for eksisterende kunder, men også for nye potentielle kunder. Vi har i forvejen en webshop, dog er det kun udvalgte kunder der kan handle via hjemmesiden og salget har aldrig været stort via nettet.
Mit spørgsmål er, om det er klogt at integrere en masse betalingssystemer i webshop''en til at begynde med, eller om man skal vente og se hvordan det går først? Derudover er mit andet spørgsmål, om det er hensigtsmæssigt, at integrere systemet med vores faktureringssystem (C5), eller om det er for stor en investering til at starte med? Mit tredje og sidste spørgsmål er, om vi skal vælge en webshop hos f.eks. Dandomain, eller om vi skal satse på Joomla (Virtuemart) eller osCommerce og hvilket af de to sidstnævnte CMS-systemer, er bedst egnede til at køre en professionel Webshop?
Jeg selv hælder mest til, at vi afventer og ser om det overhovedet bliver rentabelt, før vi satser på avancerede betalingssystemer og integrering af lager, fakturering osv. Men det kan være, at nogle har en helt anden holdning eller erfaring, som de gerne vil dele ud af?
På forhånd tak og jeg ser frem til nogle gode indlæg :-)
Mit bedste råd ville være at læse Martin Thorborgs bog... e-Pusher... den vil kunne besvare 90% af alle dine spørgsmål, samt de 100 andre der opstår undervejs...
kan findes i en gratis version på hans side eller købes hos saxo.com...
Søger noget sparring med forskellige andre, der, enten stået eller har stået, hvor vi står lige nu.
Jeg har f.eks. allerede fået et nyt spørgsmål angående afgiftssatser - er det ens for alle lande indenfor EU, ens for alle lande udenfor EU og hvordan håndterer man afgiftssatserne smartest, hvis man vil integrerer bogføringen i ens webshop ?
Man kan godt købe et modul til C5, så det kan lade sig gøre. Det vil vi gøre, hvis det viser sig at være for besværligt.
Jeg efterlyser også mennesker, der har erfaring med betalingssystemer, som handler meget med lande i Europa - nogle der kan anbefale hvem man skal bruge. Har kigget på nogle få, såsom Epay, PBS International og DIBS, men synes der er mange og det er lidt uoverskueligt :-/
Du skal nok gøre dig nogle tanker om hvor lokal din tilstedeværelse skal være på de enkelte markeder mht sprogversioner i standard webshops. Jeg kan til en opstart og test anbefale Openbizbox fra Goldenplanet, det er rimeligt enkelt og økonomisk at starte ud med, men jeg er dog løbet ind i det problem at jeg ønsker at ramme svenske kunder på svensk, og det er så nødvendigt for mig at oversætte løsningen selv. Så derfor hvis du skal bruge mange sprogversioner, så find et system som indeholder de rette sprog.
Mht. betalingsløsninger, er jeg usikker på om kort betaling er den rette vej at gå i forhold til B2B kunder i udlandet, men det er jeg spændt på at høre om der er andre som har erfaringer med.