Debat
|
Findes der er oversigt over hvilken hjælp man kan få af staten nu hvis man starter som iværksætter? og hvad man har kunne få? For som jeg kan forstå, gav staten mere støtte før i tiden. Håber nogle kan hjælpe, tak på forhånd. |
|
For en del år siden var der noget, der hed iværksætterstøtte. Som jeg husker det, kunne man få et relativt pænt beløb (=dagpenge?) i 6 mdr. til at starte virksomhed på. Der blev startet store mængder af solcentre, fodterapeutcentre, skønhedsklinikker etc. som alle døde efter 6 mdr., fordi der ikke var skyggen af økonomi i foretagenet. Der er en del hjælp at få i dag, men det er i form af sparring, kurser, netværk o.a., oftest gennem kommunens/regionens Væksthus. Der er ikke direkte økonomisk hjælp i form af kr-og-øre at hente. |
|
Udover de netværk osv som der nævnes kan du få en økonomisk håndsrækning til at komme i gang hvis du benytter dig af den såkaldte "etableringskontoordning". Det betyder at du hvert år kan lægge penge til side med henblik på at starte selvstændig virksomhed. Pengene bindes på en bankkonto til opstart og du får så fradrag for beløbet ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst. Intet er gratis så den sparede skat tilbagebetales over de første 10 år (mener jeg) efter du har startet virksomheden op. /Banditten |
|
Etableringskonti og Iværksætterkonti er bestemt en mulighed der er værd at overveje, særligt hvis man er lønmodtager, topskatteyder og har en iværksætter i maven. Ad flere omgange er ordningerne blevet forbedret i de senere år. For år til bage fik etableringskonti et dårligt ry (velfortjent), men med de mange ændringer er ordningerne blevet meget attraktive, og de bruges alt for lidt. På en iværksætterkonto kan der f.eks. indskydes op til 60% af ens årsløn med fradrag i personlig indkomst (dvs. topskatten eller samme niveau som de tidligere så populære ratepensioner). Uanset indkomst er man dog altid berettiget til at indskyde mindst 250.000 kr. p.a. Det er et krav. at man senere etablere sig som selvstændig (gør man ikke det får man ørerne i maskinen). Et væsentligt krav er, at man enten selv eller ens ægtefælle yder en personlig arbedjsindsats i ikke uvæsntligt omfang. (Dvs. ikke noget med passiv investering eller udlejning af fast ejendom, der skal være tale om en "ægte" virksomhed, som kræver en arbejdsindsats). Midlerne kan hæves til brug for køb af afskrivningsberettigede bygninger og driftsmidler og til brug for fradragsberettigede udgifter (f.eks. løn til ansatte). Prisen er at man ikke får fradrags-/afskrivningsret for de udgifter, der betales med midler fra kontoen, fradraget har man jo allerede fået på indbetalingstidspunktet. Hvis man ikke starter virksomheden i personligt regi, kan man alternativt etablere sig i selskabsform. Kravet om personlig arbejdsindsats gælder også hvis man etablere/køber et selskab. Der er også andre supplerende krav, f.eks. skal man være hovedaktionær i selskabet og selskabet må ikke være en såkaldt "pengetank", lidt forsimplet vil det sige at finansielle aktiver i selskabet må højst udgøre 50% af selskabets formue. Der er i øvrigt ikke krav om at selskabet skal bruge alle midlerne til at erhverve afskrivningsberettigede aktiver mv. Tilgengæld må man personligt tåle, at de fratrukne indskud bliver genbeskattet i lempelige rater over 10 år. Alt i alt en fantastisk ordning, som bruges alt for lidt. Med venlig hilsen Esben Christensen
|
Bliv gratis medlem
Opret bruger