Hej alle Jeg har været væk weekenden, men nu er jeg tilbage med en update Jeg tog ud for at bese lejligheden i fredags sammen med min elektriker. Der var ikke meget at se, men købers elektriker forklarede problemet og viste den smule frem der var. De talte lidt fagsprog frem og tilbage og min elektriker var helt med på hvad problemet var, så jeg er ikke i tvivl om at det er reelt nok. Det ser ud til, at der på et tidspunkt er blevet isoleret i lejligheden og der er så blevet sat en ekstra væg op. De har så bare ladet de gamle stikkontakter sidde og sat vægge op udenpå disse. Jeg ved ikke om jeg forklarer det godt nok. Jeg kunne ikke rigtig tage nogle billeder for der var ikke så meget at se. Jeg sagde til køber, at jeg havde forhørt mig hos ejendomsmægler og advokat og begge havde sagt at der var en bagatelgrænse på 3-5% af købesummen. Dette havde hverken køber eller hendes elektriker hørt om. Men de accepterede det tilsyneladende. Jeg spurgte hendes elektriker hvad han mente det ville beløbe sig til og han sagde omkring 11.000, men han skulle hjem og have en overmontør til at regne lidt på det. Jeg tror faktisk ikke, at det her var købers idé til at begynde med, men måske hendes elektrikers. Køber begyndte at snakke om at dele halv skade. Jeg sagde, at det ikke var fordi jeg ville acceptere det, men jeg ville heller ikke afvise det, men jeg var nødt til at snakke med min advokat først. Vi aftalte, at hendes elektriker skulle sende en udregning på arbejdet og at jeg så ville kontakte køber med hvad jeg var kommet frem til. Jeg tror, at rent juridisk hænger jeg på den, da der står i købskontrakten at "sælger indestår for at alle elinstallationer er lovlige". Og det er uanset at jeg ikke har foranstaltet problemet. Jeg skal så selvfølgelig sikre mig, at det er det. Så køber ikke kommer igen om et halvt år og vil have mig til at betale for noget mere. Jeg ved ikke om det kunne være en idé at dele halv skade. På den måde vil køber være tilfreds og ikke begynde at lede efter en måde at få mig til at betale hele gildet på. Jeg var bange for at det måske var noget i "100.000 kr. klassen", men hvis det kan klares med at jeg betaler 5-7.000 kr. er det måske sådan det skal være. Plus at min elektriker sagde, at hvis køber blev rigtig krakilsk kunne det måske også ende med at jeg skulle betale for murer -og malerarbejde for at lejligheden blev bragt tilbage til den stand den var i inden elektrikerarbejdet begyndte. Hvis der er nogen der yderligere kommentarer må I meget gerne skrive. Jeg vil kontakte advokaten lige så snart jeg hører fra elektrikeren og så vender jeg tilbage med en konklusion.
Mange hilsner Anette |
det er korrekt at der er en bagatelgrænse, mener den er 5% - og hvis beløbet kun er 11.000, vil den klart ligge under den grænse.
Det kan du starte med at skrive til dem, efter du har modtaget den endelige opgørelse fra elektrikeren.
du har sikkert en retshjælps-forsikring, så hvis de ikke accepterer dit afslag, kan du vælge rettens vej, og få afgørelsen til din fordel.
Du kan fastholde din uskyld, og sende sorteper videre din forrige sælger....