Hej Aminos, Som overskriften antyder skal jeg have bygget en flot webshop/hjemmeside op hurtigst muligt. Jeg vil gerne have den på plads hurtigt men ønsker ej heller at på kompromis med kvalitet og funktionalitet. Som nystartet virksomhed er prisen naturligvis også relevant selvom jeg ikke har forventninger om at få noget kastet i hovedet for 2-3000 kr. Jeg søger derfor en seriøs leverandør som meget gerne må være geografisk placeret i nærheden af København da det muligvis er nemmere "at sidde sig ned og tale om det". Dette ønske er dog nok mest i kategorien nice to have og ikke et need to have. Er der nogen aminos som har rigtig gode erfaringer med en leverandør om ovenstående så skriv meget gerne til mig. Jeg har overvejet at anvende firmaet 1stepweb.dk. Er der nogen som har gode erfaringer med dem ? |
Hvis det skal foregå lynhurtigt bør du nok overveje at starte ud med webshoppen, for derefter at bygge selve hjemmesiden op. Det kan endda gøres relativt nemt hvis du opretter shoppen på et subdomæne (shop.domæne.dk) så kan du få den på plads mens du kigger på selve hjemmesiden.
Skal det være hurtigt og funktionelt bør du nok kigge i retning af prestashop til shoppen (her kan du fint vælge templates mv som ikke koster alverden) og så fx. wordpress til selve hjemmesiden, (igen er der masser af themes tilgængelig). Begge disse systemer kan i øvrigt optimeres med SEO plugins som vil gøre SEO arbejdet super let og struktureret for dig)
naturligvis vil du på sigt have et ønske om et anderledes design som er mere målrettet din virksomhed. Dette kan du jo altid arbejde med efterfølgende når det hele er kommet op. Her har jeg haft held med at finde en designer gennem freelancer.com (ofte fra asien/mellemøsten) som for $50-100 vil designe et nyt look til din side, og for en sjat mere kan de gøre den til et wordpress theme.