Hej, Mit navn er Nick Hadsund. Jeg er stifteren bag en ny og meget gennemført mobilapplikation ved navn Big City Life. Mobilapplikationen er helt ny, så mange har formodentlig ikke hørt om den endnu. Grunden til at jeg skriver inde på Amino.dk, er fordi jeg søger nogle der muligvis har et netværk eller en idé om hvem der kunne være interesseret i et muligt samarbejde med Big City Life ApS. Her er lige kort omkring applikationen som virker til både IOS og Android: Dens formål er at indsamle informationer fra pubs, barer, cafeer og diskoteker i hele Danmark, for så at slå dem alle sammen på en let og elegant måde. Med den kan man søge overordnet eller mere specifikt efter generelle informationer, tilbud eller events i den by man nu befinder sig i (på nuværende tidspunkt er hele Randers oppe og Aalborg kommer på d. 27 april). Man kan også få den til at søge for en efter tilbud. Mine kunder (de tilmeldte steder) elsker den, da det gør det meget nemmere for dem at komme ud med deres informationer til deres potentielle kunder. Brugerne af applikationen synes den er virkelig dejlig at bruge, da de får de svar de ønsker, i løbet af meget kort tid. Dens flotte design og brugervenlighed kombineret med at den er gratis at benytte sig af gør den endnu mere fantastisk. Der er på nuværende tidspunkt rigtig stor konkurrence indenfor dette område, da mange har fundet ud af at der ikke findes et ordentlig netværk til dette formål. Jeg har været oppe imod rigtig mange konkurrenter i Aalborg, men har væltet dem alle af pinden. Så det hele virker jo rigtig fint, men jeg er dog ved at have et problem, da jeg som ene mand ikke kan nå at komme ud og snakke med alle stederne i hele Danmark hurtigt nok :S Og først når kundekredsen er stor nok, vil der komme et afkast. Potentialet i denne applikation er enormt, hvis bare jeg får den rigtige person eller firma til at indse det. Med det rigtige netværk vil den kunne dække alle byer i hele Danmark i løbet af kort tid. Den kan nemt bygges til at gå internationalt, hvilket også vil revolutionere måden hvorpå man går i byen. Både for dem der vil i byen og for stederne ude i byen, da det er deres portal/netværk. Så hvem kunne være interesseret i et sådan projekt, der med stor sandsynlighed kan gå hen og blive et meget omfattende firma i løbet af meget kort tid? I skal være velkommen til at hente den ned til jeres mobil og se den igennem. I kan også se de forskellige funktioner igennem på dette link: http://www.bigcitylife.dk/guide/ Håber i har nogle ideer eller måske et netværk som kan hjælpe ;) Mange tak for jeres tid Mvh Nick Hadsund Big City Life ApS |
Big City Life ApS har vokseværk!
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)