For mig at se er der stor forskel på om man har en nummerplade med forhandlerens navn eller et produkt med et brandlogo på - i tilfældet med brands betaler kunden jo for en vare, hvor producentens navn netop følger med, som en del af varen (en bevidst handling).
Betaler man penge for at få udviklet en hjemmeside, så er det højst sandsynligt for at kunne reklamere for egne produkter eller varer - ikke for andres.
Det jeg mente med nummerpladen er, at hvis man er forhippet på at få fjernet sælgers link fra sin hjemmeside, bør det samme være gældende for firmanavne på nummerpladeholdere, da du reelt set kører rundt og er reklamesøjle for det firma ved ikke at fjerne det.
Selvfølgelig får man udarbejdet en hjemmeside for at reklamere for egne produkter / services. Hvis du får lavet en hjemmeside må det være fordi du ikke selv er i den branche, så den der laver din hjemmeside er altså ikke en konkurrent.
Jeg kan bare ikke se hvorfor det er så skidt, det må jeg altså ærligt indrømme. Hvis du (man) havde en butik og fik lavet et stort vægmaleri, så ville det være for at gøre butikken attraktiv og indbydende for din kunder og for bedre tal på bundlinjen.
Der er sandsynligvis ingen der ville rynke på næsen af at kunstneren satte sin signatur på maleriet og hvis det var Hornsleth du havde fået til det, så ville der tværtimod nok blive lagt kræfter i at få folk til at lægge mærke til hvem det var.
Det kunne da også være fedt i det hele taget, hvis de firmaer der indrettede eksempelvis butikker begyndte at sætte et lille skilt et sted hvor der stod "designed by". Jeg afskyr at shoppe tøj, men bliver alligevel slæbt rundt af kæresten fra tid til anden. Det (eneste) gode ved de forskellige tøjbutikker er at de i det mindste ofte er fedt designet. Der er det da synd at man ikke lige kan se hvem der står bag.
Det kan være at jeg er uenig med de fleste fordi jeg ser det som en signatur og ikke en reklame, men uenig med de fleste lader det i hvert fald til at jeg er :o)
Med venlig hilsen
Tommy