Hej SEO eksperter Jeg er i gang med at læse SEO-LEX for at kunne optimere mit eget firma-site, og er blevet overbevist om at jeg bør have en blog. Jeg har også en masse idéer til hvad jeg kan skrive om som er relateret til mit arbejde. Så langt så godt. Men jeg er lidt usikker på om jeg bør placere bloggen på samme website som mit firma, altså www.firma.dk/blog/ eller om jeg bør prøve at finde et separat domæne til det, f.eks. www.minblog.dk. Hvad er fordelene og ulemperne rent SEO-mæssigt ved de 2 forskellige fremgangsmåder? Jeg forestiller mig at det giver mest linkjuice at placere den på sit eget domæne, men jeg kan jo også se at f.eks. Thomas Rosenstands blog ligger på hans firmas website. Det kan der selvfølgelig være andre grunde til, men jeg ville gerne høre hvad fordelene og ulemperne er. |
Fordelen ved at samle det på ét domæne er, at du så nedarver selve domænets værdi til bloggen så at sige. Omvendt er fordelen ved at køre en separat blog på et andet domæne, at du kan få lidt mere linkværdi ud af de links, du laver til dit site. Slangen i paradiset er, at du er nødt til ikke udelukkende at linke fra din blog til dit hovedsite, når du kører på to domæner - ellers bliver den simpelthen for tyk i Googles øjne.