Ja overskriften siger sig selv! Var så ivrig og ville gerne have en blog... Jeg får bare aldrig skrevet på den! der er gået en måned nu eller noget siden jeg sidst skrev på den! På en eller anden måde får det mig til, at skrive, men så føler jeg det er noget udnødvendigt pis jeg sidder og fyre af! Jeg vil lave ting som der er nyttige! Skabe noget erfaring! Jeg har prøvet at skabe erfaring på affiliate området, ISÆR affiliate området! Jeg har brugt tid på, at læse om det og fik så en masse viden! Så ville jeg prøve på facebook, men der lavede jeg så en gruppe, men det blev heller ikke til den helt store succes! Jeg ærger mig selv over nogle gange hvorfor jeg ikke bare kan gøre det af mig selv! Ud over affiliate har jeg læst om SEO, markedsføring, salg og alt muligt andet som jeg nu ser er ligegyldigt?! Jeg har læst en masse iværksætter bøger for, at prøve og finde gejsten! En masse iværksætter bøger og selvbiografier! Såsom Martin Thorborgs bog - Iværksætter til jeg dør. Børshaj af Lars Tvede. Bogen om Mærk. Arvtageren (Grundfoss) Niels Due. Skal til, at igang med bogen om steve jobs.... Men lige meget hjælper det! Når jeg ser andre unge sidde og fyre den maks af med deres projekter, tænker jeg bare: Mads nu giver du det kraftedme en skalle! Du kan jo godt!. Men aldrig har jeg gjort noget videre ud af det... Nogle gange så kommer ens far og siger til en: ''Det blev aldrig noget med den blog der var Mads?''. Hvergang svare jeg bare: Bare vent far! En dag! Den dag er så bare aldrig kommet for mig... Interesser har jeg ingen af syntes jeg ikke! Jeg har mange interesser, bare ikke en specifikt?! Det er også det der pisser mig af! Da jeg var mindre har jeg aldrig kunne gå til en sport, fordi så faldte jeg for noget nyt! Først svømning, så guitar, så fodbold, så kajak, så ditten og så datten! Jeg kan bare ikke hænge ved i en ting! Skolen har jeg snildt kunne hænge mig fast i, da jeg føler det er fandme bare noget jeg skal! Det samme med mit fritidsjob, det er noget jeg SKAL gøre! Ved ikke hvad der skulle komme ud af mit debat indlæg bare om, nogle måske kunne komme med nogle problemstillinger eller lign.? Jeg vil mene, jeg er selv virkelig produktiv og sådan... Men ja! Jeg vil bare gerne vide hva jeg lige skal gøre! Siden jeg var 11, har det stået klart for mig: Mads, din drøm er fandme at blive succesfuld iværksætter, og bo i U.S.A som selveste Martin Thorborg, Thomas Rosenstad og de andre! Nu har jeg min blog, og den vil jeg gerne ha bygget videre på! Mange siger jeg har en god stemme til sådan noget med tv-udsendelser sådan noget tv-værts pis! Ved ikke helt, men kunne bare godt tænke mig at få flettet noget sammen!Bevise for min familie, at jeg egentlig godt kan noget! Jeg vil, jeg kan og ja! Jeg syntes selv jeg har snakket med mange andre unge iværksættere, fået gode tips, givet gode tips ved nogle! Hjulpet nogle og sådan! Jeg mener selv, jeg er utrolig god at snakke med om alt hvad hjertet begære! Men ja... |
Hej Mads,
Interessante betragtninger, MEN:
Du er "kun" 14 år. Der er ingen grund til at sidde og blive frustreret over, at du ikke har fået succes endnu. Du kan ikke forcere det at finde din passion.
Det kan inspirere dig, at læse bøger, men du skaber først succes den dag, hvor du dedikerer dig til noget 100 % og giver den en stor skalle, og ikke ser dig tilbage.
Lige nu befinder du dig et sted i dit liv, hvor du afprøver en masse forskellige grene af internettet for at finde frem til det rigtige - og det er den rigtige måde at gøre det på.
Jeg kender kun meget få, der har skabt succes ved det første, som de rørte ved, og det er en stor fordel, at starte i en ung alder, fordi du derved kan fejle.
Jeg har fortalt lidt om mit første iværksætter-projekt her, som jeg måtte stoppe igen efter tre år.
Men hvad gjorde jeg derefter? Satte jeg mig ned med krydsede arme og sagde: ”Nå, så skal jeg ikke være iværksætter!”
Nej, jeg kastede mig over noget andet, som gav mindst lige så meget mening for mig, fordi jeg nu var blevet det klogere.
Mit råd er derfor: Leg videre - afprøv en masse. Men vigtigst af alt: Hav passionen med i det, og giv den en skalle.
Hvis du kun giver dine projekter nogle måneder at gå på, vil du konstant fejle. Du skal være bedre til at fordybe dig.
Men lad være med at fjerne dine øjne fra målet, fordi du møder modstand. Brug andre folks små, mentale slag som motivation - det gør jeg!
Hvis du alternativt er typen, der elsker at tale vidt og bredt om dine ideer, så prøv at undlad det i en periode, således, at folk ikke konstant slår dig ned mentalt – det vil give dig arbejdsro, når du ikke konstant skal stå til regnskab.
Jeg håber, at du blev en smule klogere, ellers har du masser af år endnu til at finde lige netop det projekt, du skal involvere dig i.