Hej Alle Sammen Jeg har en lille butik med en økonomi der begynder at stramme - men jeg vil meget gerne gøre et lidt større nummer ud af at min butik har overlevet det hektiske liv på østerbrogade et ½ år. Hvad kunne jeg finde på. Status er at jeg har en konkurrence kørende for kunder og så har jeg indkøbt lidt mundgodt men hvad mere.?? Hjælp mig.. det spænder af den 1 juni .... håber på spændende ideer fra jer derude. Bedste hilsner fra |
butikken skal holde ½ års fødsesldag
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
- 1
Der er utallige muligheder, når du skal holde en fødselsdag. Men et oplagt bud er at holde åbent hus. Sørg for at gøre lokalområdet opmærksom på det åbne hus, årsagen og hvad de kan vente sig. Gør gerne dette et par dage før, så det er frisk i erindring. Og gør det på alt, hvad du har at reklamere på (gadeskiltet, lidt flyers, inde i butikken, hjemmesiden, etc.) På selve dagen skal der jo så ske noget specielt. Lav eksempelvis nogle balloner med tryk på, og send din fætter ned ad gaden iført en sjov dragt og lad ham give ballonerne til børn (med deres forældre) og pege dem i retning af det åbne hus. Er det regnvejr, så lad din fætter dele paraplyer ud i stedet (koster nok lidt mere pr. stk., men jeg tror at de kan findes ret billigt uden at vide det med sikkerhed) I selve butikken skal der så også ske noget - vigtigt er det dog at aktiviteten i butikken ikke tager fokus væk fra sagens kerne: butikkens signaler! Konkurrencer er altid et hit. Men server noget drikkelse (og husk noget til børnene) og en lille snack - gerne sund. Du kan lave nogle produktpræsentationer af helt særlige ting, du har i hus netop nu - eller lave en særudstilling af dine favoritværker fra butikken. Sørg for at der er god stemning - og hvis folk vil sludre med dig, så sørg for at være opmærksom på om andre så føler sig forbigået. Hyr eventuelt en entertainer til at stå ude foran butikken til at trække folk ind. Vælg noget lækkert musik inde i butikken. Få hjælp fra venner og bekendte til at styre dagens gang (det kunne jo være, at du ikke ville kunne følge med alene den dag, forhåbentligt :-P). Gør dig i øvrigt klart, hvad din primære årsag til at ville lave et særligt arrangement er. Er det for at øge salget denne dag? Eller er det for at give folk en oplevelse af, at "sådan er Brøckners også"? Eller noget helt tredje? Når du har valgt din bevæggrund, så hold fokus på den. Men du skal naturligvis være omstillingsparat, hvis dagen kommer til at se helt anderledes ud, end du havde forventet. Så skal du være klar til at "go with the flow". Kan du lave noget gavekort eller andet værdifuldt for kunden, som "tvinger" dem til at bruge penge i din butik senere? Der er jo et par muligheder - "RABAT - KUN I DAG!" virker på mange, som så bliver nødt til at købe noget, fordi i morgen koster det jo mere. Eller "FÅ DIT GRATIS GAVEKORT HER!" - hvor værdien er så lav, at der ikke særskilt kan købes noget, men hvor folk skal have penge op af lommen for at udnytte gavekortet. Folk kan ikke lide at lade noget, der er penge værd brænde i lommen. Det skal bruges, selvom det koster penge at bruge det. Sidstnævnte kan jeg fortælle om mine forældre og min bedstemor. Hvis der er en kupon i avisen, hvor en restaurant giver 10%, hvis man medbringer kuponnen, så skal de absolut hen til den restaurant og bruge kuponnen. Hmm.. Hvad kan jeg mere finde på...? Hvis andre kommer på banen, så kan det være at det inspirerer til endnu mere :-) Vh Peter |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
Hej Kamilla. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med en god ide til jeres 1/2 års fødselsdag. Men jeg kan fortælle dig at din lille butik (Billeder på din hjemmeside) Nok er noget af det mest hyggelige jeg nogen sinde har set. Og jeg har set en del. (Min kæreste Ditte er håndarbejdslærer og slæber mig tit med ind i forretninger som din) ![]() Så bare klø på Kamilla. det skal skam nok lykkes. ![]() MVH: André. |
A.Elsborg
M.T.S. (Midtjysk Transport Service)
www.mts-transport.dk
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)