Til nogle få timers arbejde med mellemrum søger vi en polak som er bosiddende i Danmark. Det kunne være praktisk, hvis du bor i nærheden af Vejle, men alternativt kan vi også klare kommunikationen via telefon/Skype.
Vi kører AdWords i Polen, men vi har brug for hjælp til at finde de rigtige søgeord, få skrevet annoncerne rigtigt etc. Der kan også blive tale om egentlige oversættelsesopgaver.
Det er dog IKKE en traditionel oversætter vi har brug for – der er masser af bureauer, som oversætter. Vi ønsker i stedet kontakt med en person, som i samarbejde med os vil sætte sig lidt ind i vores produkter, udføre lidt research på søgeord og i det hele taget bistå med det sproglige, så vi når et godt resultat. Produkterne er i første omgang landbrugsmaskiner, men det er ikke absolut afgørende at du kender noget til dette område.
Det er naturligvis en forudsætning, at du taler og skriver fejlfrit polsk.
Kontakt os venligst med information om dine kvalifikationer, tak.