Jeg sidder og kæmper mig igennem mit første regnskab. Jeg anvender SummaSummarum og har også købt hæftet "Regnskab på PC - med SummaSummarum", som Britt Malka har skrevet. Hun har et afsnit med overskriften "Bogføring af momsangivelsen". Men jeg forstår stadigvæk ikke helt det afsnit og hvordan jeg rent faktisk bogfører momsangivelsen? Malka begynder afsnittet med sætningen "Du kan bruge momsangivelsen som bilag.", og så forklarer hun videre om at "den udgående moms skal debiteres konto for udgående moms (66100), og krediteres momsafregningskontoen (66900)". Og at "den indgående moms skal krediteres kontoen for indgående moms (66200), og debiteres momsafregningskontoen (66900)". "Og såfremt SummaSummarum skriver, at afgiftsbeløbet er negativt, betyder det, at du skal have penge tilbage. Ellers skal du betale." Og så afslutter hun med at nævne, at "når du bogfører momsen, skal datoen være periodens sidste, dvs. 31. marts, hvis du er i gang med at bogføre 1. kvartals moms". Og så er det afsnit sådan set overstået! Og jeg står tilbage med spørgsmålene "Hvordan bogfører jeg så den momsangivelse? Og hvor skal jeg bruge periodens sidste dato? Hvad for et bilag skal denne momsangivelse bruges som?" For mig ser det ud som om SummaSummarum gør alt det hun nævner automatisk, når du indtaster dine bilag i kassekladden? Så jeg forstår ikke helt hvor jeg skal bruge denne momsangivelse som et bilag, eller hvordan jeg skal bogføre denne momsangivelse? Skal jeg gøre noget andet i forbindelse med momsen end at indtaste bilagene i kassekladden. Og så generere den momsangivelse og indsende resultatet til SKAT? I mit tilfælde havde jeg negativ moms sidste kvartal, så SKAT har overført 6.000 ind på min NemKonto. Disse penge skal vel bogføres et eller andet sted! Er det nok at jeg tager et print af bankoverførslen, og vedhæfter et bilagsnummer, og så bogfører det på konti 58000/66900? (bank / momsafregningskontoen). Beklager hvis min spørgsmål er dumme. Men lige nu er jeg altså meget forvirret efter at have læst Malka''s afsnit "Bogføring af momsangivelsen" :-) |
Det kan være, at dette kan hjælpe: