Hej Amino'er Vi er 2 HA-Almen studerende fra handelshøjskolen i Aarhus, som her til februar skal skrive bachelorprojekt og vi har valgt at skrive indenfor institut for ledelse. Vi ønsker at lave et casestudie, hvor vi tager udgangspunkt i en konkret virksomhed som ønsker deres medarbejders motivation og jobtilfredshed undersøgt.
Et ønskescenarie ville være en virksomhed, af en rimelig størrelse, som dog ikke selv har ressoucer til at foretage en lignede undersøgelse, så virksomheden derved direkte kan drage nytte af vores afhandling.
Vi har endnu ikke fastlagt os på en specifik problemstilling og vil derfor være meget fleksibel såfremt den pågældende virksomhed måtte have ideer/ønsker til eventuelle undersøgelser, dog indenfor området motivation og ledelse. Omfanget af selve afhandlingen er ca. 70 sider og denne skal afleveres i starten af maj.
Vi håber meget på at høre fra jer
Ideer/interesserede virksomheder kan kontakte os personligt her: mads.hundahl@hotmail.com
Med venlig hilsen
Mads og Anders
|
Hej Mads og Anders
Der burde jo være et hav af virksomheder, der kunne gøre brug af dette i Århus omegn. Kunne i ikke præcisere hvilken type virksomhed og branche i kunne tænke jer at arbejde med? Herunder offentlig, privat, producent, handel/distributør, transport, food/restauration, udvikling osv. osv. Ligeledes hvilken type medarbejdere er interessante for jer? Ufaglærte, timelønnede, akademiker, , social/sundhed, ingeniører, revisorer, butiksansatte osv. osv. Eller måske fokusere på bestemte fagforeningsgrupper og tilhørsforhold, brancher mv. Slutteligt kan det jo tænkes at i selv har et fagligt fokus, resultat, eller tema i mener jeres projekt skal have. Visse virksomheder og brancher kan jo selvsagt være mere interessante end andre ift. projektets faglige indhold og værdi. Ergo, jeg tror i skal stille nogle præferencer op først, dernæst bliver det nemmere at vælge en pågældende virksomhed...både for jer og eventuelle AMINO'er.
Hilsen Daniel