Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken type iværksætter er du?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Aug 05
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 21:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har, som mange af jer andre, fulgt med i "Springet" på TV2 når jeg har haft mulighed for det. Det der slog mig var at der ofte lægges vægt på hvor meget deltagerne har lånt, solgt og satset for at komme til at leve deres indre iværksætter ud.
 
Jeg tror dog også, at der findes mange iværksættere, blandt andet herinde, som ikke i samme grad kaster ALT ind i ét hug.
 
Jeg er ikke ude på at starte en diskussion om hvad en "ægte" iværksætter skal være gjort af. Men blev blot nysgerrig m.h.t. hvor vildt aminoer har "satset".......
Tilmeldt 19. Aug 05
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Og så vil jeg da godt være den første til at svare....

Jeg har ikke satset ALT. Selv hvis det går helt galt bliver vi boende i huset og beholder forhåbentlig bilen, men jeg er altså stadig i opstartsfasen, hvor det ikke er muligt at leve af firmaets udgifter alene....desværre. 
 
Omvendt er jeg klar til at kvitte mit deltidsjob så snart jeg får en fornemmelse af om det kan lade sig gøre at (over)leve af virksomheden.
 
mvh
Kim N 
Tilmeldt 19. Nov 05
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :
  Hej Kim

Vil bare lige tilføje at de som er med i Springet, selvfølgelig (også) er valgt ud på baggrund af at de kan bidrage til ”god underholdning” –jeg tror egentlig ikke at det giver et billede af den generelle iværksætter (men det kan nu blive spændende at se når der kommer lidt svar ind på din spørgeundersøgelse).

Personligt mener jeg ikke at man bliver en mere ”rigtig” iværksætter fordi man har satset ALT på sit projekt. Det vigtigste må være at man følger det tempo for opstarten der passer til én som person og satser hvad man er rede til. Målet må jo være, at man får manifesteret sin virksomhed og at den vokser til det man drømmer om.  

Selv kunne jeg ikke forestille mig at starte ”blødt” (på deltid). Jeg tænder helt vildt på den usikkerhed der ligger i at jeg har satset stort.. at jeg skaber en forretning ud af ”ingenting”.. de små kampe og lange seje træk der må gøres, dag efter dag, måned efter måned, for at få forretningen til at vokse.. og især glæden ved at se når det lykkes  

(-og hvad er i øvrigt ”ALT”.. umiddelbart tænker jeg selv, at jeg for hulen da ikke mister min sjæl ved at min forretning ikke går.. så flytter jeg sg da bare i kolonihavehus, finder mine rulleskøjter frem i stedet for bilen og finder på noget andet at arbejde på.. )

Hilsen Dorte

Fra Kolding
Tilmeldt 3. Dec 05
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg mener ikke at man kan putte iværksættere  i bås, på hvor meget de har på spil. Det handler vel om, at vi som iværksætter har en ide som vi tror på. Stort eller småt. Bryde de rammer vi selv/andre har skabt og så forfølge den ide vi har.
 
Sådan ser jeg det, iøvrigt høre jeg til den gruppe der har meget på spil, men ikke huset.
 
" The future belong to thoes who belive in the beauty of their deams"
mvh Kim
Tilmeldt 19. Aug 05
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nej, jeg mener heller ikke at man på den måde kan sætte iværksættere i bås, og det var heller ikke meningen med denne uvidenskabelige "undersøgelse".
 
Man kan ikke sige at mere risikovillige iværksættere er mere eller bedre iværksættere end dem der ikke sætter alt på ét bræt. Ligesom jeg heller ikke mener man kan diskutere om innovative iværksættere er er mere eller bedre iværksættere end dem der køber en butik eller en campingplads.....
 
Bevares, der er vel forskel på iværksættere, som der er det i alle tænkelige grupperinger, men der hvor den altafgørende forskel virkelig betyder noget er at iværksættere har smidt lønmodtager tankegangen over bord; også selv om de endnu ikke har forladt lønmodtager jobbet. Det er i bund og grund det vi har til fælles, gambler, innovativ, visionær eller ej. 
 
mvh
Kim N  
Fra København
Tilmeldt 29. Oct 05
Indlæg ialt: 162
Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Egentlig har jeg den opfattelse at man først er selvstændig når man fungere som såddan fuldtids - bare en subjektiv opfattelse

Gode hilsner Ida Dyhr · Gesheft

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)