Jeg er ved at lave en hjemmeside med fotos og leder efter et galleriprogram eller noget andet, der kan bruges, hvor man ikke skal ind og oprette i en database, og hvor det er rimelig nemt at finde ud af at bruge programmet. Det må meget gerne være på dansk, men det findes jo nok ikke. Programmet skal kunne følgende: lave thumbnails af billederne - helst med skygge, indsætte billederne automatisk (helst i en forud oprettet tabel) på min hjemmeside, en eller anden form for automatiseret indsættelse af tekst ved billederne, forstørre billederne ved klik (eller mouseover). Ved I, hvor man kan finde et galleriprogram, der kan alle disse ting og som samtidig ikke er for svært? Jeg har kort afprøvet Picasa og Easy Thumbnails. Picasa kan jeg ikke umiddelbart finde ud af at indsætte på min egen hjemmeside, det kan vist kun lade sig gøre på en hjemmeside, som oprettes af google, og det vil jeg ihvertfald ikke. Easy Thumbnails kan ikke forstørre billederne. Den har ellers iøvrigt et rigtig nemt "værktøjspanel", eller hvad man nu kalder det. Jeg er spændt på, om I har nogle gode forslag. Mvh. Kirsten |
Men nu vrøvler jeg nok også, for det er vist ikke smart at lave siden med tabeller, når man skal kunne forstørre billederne?
Kirsten