Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Systemudvikler (PHP) søges!

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Digital Out A/S søger i øjeblikket en PHP-programmør til udvikling af forskellige websites - i første omgang en projektansættelse, senere en fastansættelse hvis du og vi er glade for samarbejdet. Vi er pt. placeret i Horsens centrum - men flytter snart kontorer til omegnen af Århus, hvor et større byggeri af et splinternyt kontormiljø pt. foregår.

Du vil komme til arbejde sammen med dygtige grafikere og en projektleder - din opgave bliver at levere teknisk sparring og konkret udviklingsarbejde i et felt hvor alle arbejdsopgaver lapper ind over hinanden - både organisatoriske og tekniske.

Vi søger en programmør, som har styr på sine ting:
- dygtig til PHP og programmering generelt - vi er ikke interesserede i begyndere til denne position (men måske til andre)
- enten erfaring med udvikling i et projekt med flere deltagere - eller en relevant uddannelse.
- i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret
- er realistisk omkring sine deadlines og ikke er bange for at sige projektledelsen imod på det tekniske område
- interesseret i at indgå i et dynamisk team og samarbejde meget tæt
- er placeret nær Horsens / Århus og har mulighed for mindst et par gange om ugen at være on location med os  - hjemmearbejde er en mulighed udover det

plusser i prioriteret rækkefølge:
- kendskab til flere serverside programmeringssprog som f.eks. Python, ASP, Java
- konkret erfaring med webudvikling i større projekter
- kendskab til diverse udviklingsmetoder som f.eks. extreme programming, rapid development
- kendskab til / erfaring med multimediaprogrammering som Lingo / Flash

Samarbejde
Vort samarbejde bliver i første omgang i form af en projektansættelse / freelance-ansættelse. Her ser vi hinanden an, og fastlægger niveauet. Det er klart at der vil ske nogle misforståelser og fejl i starten - og det er vigtigt at både du og vi er obs på at få dem rettet. Vi begår mindst ligeså mange fejl som dig, og hvis du ikke gør os opmærksom på dem, så bliver vi ved med at dumme os - og vice versa!

Digital Out

Digital Out A/S er et firma med 5 fastansatte, som udvikler alt hvad hjertet kan begære af multimedia-applikationer - f.eks. står vi bag Fitnessworlds website, og cdrommen Krummernes Jul - og har større projekter på vej. Vi har en ungdommelig natur, og er ikke bange for nogen udfordringer - hverken fra store firmaer, eller fra små konkurrenter. Vi er pt. i en udvidelsesfase, hvor vi næsten konstant diskuterer nyansættelser - så for den rette person er der bestemt noget at komme efter.

Interesseret?
Hvis det her lyder som dig, så send os en ansøgning på contact@digitalout.dk - vi er som udgangspunkt mest interesserede i ovenstående beskrivelse, da det er hvad vi har et konkret projekt liggende til. Skulle du mene at vi står og MANGLER dig - så kontakt os, men ansøgere der har læst ansøgningen bliver behandlet først :)

- - -
Lækkert at bruge Amino til andet end diskussion ;) - konkrete generelle spørgsmål må man gerne stille her i tråden

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 22:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Hejsa

Har i overvejet at outsource nogle af opgaverne?

Peder

Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Peder

Ikke indledende - netop fordi jeg ved outsourcing har den fordom at vi vil komme til at savne det tekniske modspil. Det er udmærket for os at købe en bestemt hyldevare og få den programmeret, men ofte foregår vore projekter med udvikling "on the fly", hvor vi har brug for at vide præcis hvor vi står konstant, og hvor kravspecifikationen udvikler sig over tid - rapid development hedder det vist med et fint ord.

Dog er vi ikke uinteresserede, og jeg overvejer da om der er nogle muligheder i outsourcing, som vi ikke har set.. måske at outsource en del af opgaven, som er mere "ligetil". Jeg kan jo tage fejl, og måtte æde mine fordomme om at outsourcing kun duer til præcist definerede opgaver som ikke ændrer karakter undervejs :)

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg skrev det tidligere indlæg da jeg er temmeligt overbevist om at det godt kan være en smule svært at finde personer med de kompetencer du efterspørger som det danske arbejdsmarkede som det ser ud lige nu. Så det kunne godt være at det ikke ville være nogen dum ide at outsource stillingen.

Jeg kan godt forstå din betænkning ved at bruge folk ude af huset. Men det er nu ikke en problematik som er umulig at komme uden om.
Vi har en temmeligt stor kunde som vi har lavet et meget omfattende system til over en længere periode, der er vel blevet brugt i omegnen af 1500 timer på det indtil videre.
Til at starte med, ved opbygningen af systemet, havde vi klare kontrakter på alt hvad vi lavede (da det var nogle temmeligt store elementer), efterfølgende oprettede vi et lukket forum, for os og kunden, så hver gang de nu skal have lavet en lille opdatering, udvidelse, bug fix, eller lignende opretter de et indlæg på forummet. Hvorefter vi så (hvis det er relevant) giver en konstruktiv kritik af opgave, det næste skridt efter opgaven er endeligt defineret er at vi skriver et timeestimat i forummet (og en vurderet deadline), hvilken de så vurdere på i forhold til om deres behov modsvarer prisen og ser hvordan det passer i deres budgetter og så får vi enten et go eller et no go.

Hvis indlægene/opgaverne bliver af en lidt mere omfattende karakter holder vi et møde med dem som ender ud med en konkret produktspecifikation og en dertilhørende kontrakt.

Det er min oplevelse at det har fungeret utroligt smidigt at alt hvad der er af kommunikation i forhold til småting bliver klaret ved en 2-3 forumindlæg.

Denne model kunne i jo sagtens stille op i sammen med den givne udbyder i evt. vælger og så bare lade den være grundlaget for kommunikationen mellem jer og udvikleren helt fra start.
Hvis i gør det skal i selvfølgeligt lige være opmærksom på at i skal have lavet nogle klare retningslinjer for hvordan forummet bliver brugt, altså hvor ofte bliver det tjekket, svartider og alt det mere praktiske.

Mvh Peder
Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 20:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Peder: Hm ja - du har nok ret i det med arbejdsmarkedet, vi har fået et par enkelte ansøgere, og vi er egentlig villige til at sætte lønnen efter kvalifikationer - får vi således en ansøger uden erfaring kan vi godt ske at acceptere ham og så må vi tage slæbet med at opkvalificere ham gennem hårdt arbejde :)

Angående dit forslag med forums - helt sikkert. Vi bruger pt. Basecamp, som jeg gerne vil anbefale.. det er super, og hvis man har en projektleder med lidt is i maven kan det sagtens holde et projekt af den størrelse du foreslår flydende :) Vi tygger på outsourcing og har faktisk fået en henvendelse fra weblancers - det ser spændende ud, og vi tester det ganske givet snarest.. vores profitmargin er ikke helt stor nok til at vi kan bære at outsource til danske firmaer tror jeg - vi tager pt. mellem 400 og 800 kroner i timen, så det vil være vanskeligt at klemme et overskud ud hvis både vi og en dansk contractor skal have lidt ud af det. Derfor ville vi helst have enten en freelancer, eller en fastansat programmør.. så kom ud af busken :)



Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :
vi har fået et par henvendelser om vi stadig søger - det gør vi, selvom vi har fået spændende samarbejdstilbud og ansøgninger, som vi pt. tygger på, men vi modtager gerne flere henvendelser!

som en lille update af vores annonce, kan vi sige at vores til dato største projekt http://www.globalisers.com nu er gået i luften med masser af presseomtale.. så slut dig til os, og bliv en mediestjerne ;)

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 19:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er da rart at høre at i får henvendelser, jeg troede egentlig at den del af arbejdsmarkedet var fuldstændig affolket.
Men sådan bliver man jo så meget klogere hver dag

I må have god vind med forretningen

Mvh Peder

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)