Hejsa, jeg har købt en tjenesteydelse (Konsulentbistand) fra Holland. Hvorledes skal sådan en bogføres? Gerne et eksempel? På forhånd tak for hjælpen |
Hej Thomas.
Jeg går ud fra, at fakturaen ikke er med hollandsk moms – og at din virksomhed er momsregistreret.
Hvis det er første gang, at du har handlet med et andet EU-land, skal du først og fremmest have oprettet to momskonti: 1) ”Købsmoms” og 2) ”EU-moms”.
Mht. til bogføringen skal du:
-
kreditere fakturabeløbet på bankkontoen
-
debiterer på en omkostningskonto, som evt. kan hedde ”Konsulentbistand”.
-
dernæst skal du tage 25% af beløbet, som du først debitere på ”Købsmoms” og dernæst kreditere på ”EU-moms”. Dvs. de to moms-konti vil udligne hinanden.
Du skal så være opmærksom på to ting:
-
Desuden skal du tjekke, at din omkostningskonto ikke trækker moms.
Du skal også være opmærksom på, at hvis din virksomhed er momspligtig, at du så har pligt til at momsangive køb i andre EU-lande.
Se i øvrigt ifm. momsfradrag:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1645727&vId=0&search=momsangivelse¤i¤eu
Håber dette svar hjalp dig – ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
Mvh. Runa
Deloitte, tlf. 89 25 25 25