Den overskrift ser man ret tit her på Amino. Folk søger efter en revisor og det væsentligste kriterie er at pågældende er billig. Herefter er der 3-4 "rådgivere" som i deres iver for at "kapre" pågældende begynder at underbyde hinanden med hensyn til pris for bogføring. Er det virkelig det vigtigste kriterie er jeg bange for at der er mange som straffer sig selv, hvad nedenstående eksempel illustrerer: Skat udsendte sidste år et genoptagelsescirkulære vedrørende igangværende arbejder med ret til genoptagelse af skatteansættelsen tilbage til 1997, vedr. en praksisændring: At man frit kan skifte princip vedrørende opgørelsen af igangværende arbejder (salgspris contra kostpris). De fleste har anvendt kostprisprincippet som følge af den skatteudskydelse som er forbundet hermed. Ved at begære principskifte til salgspris for indkomståret 1997 har jeg sammen med en revisor i dag skaffet en kunde en skattefri indtægt på ca. 500.000 kr. Den store gevinst opstår fordi der ikke skal ske forrentning af det skattekrav som opstår for 1997 (reglerne om variabel forrentning har nemlig først virkning fra og med indkomståret 1998). For 1998 opstår der som følge af reguleringen en overskydende skat og den forrentes frem til 2007. De samlede rådgivningsomkostninger for såvel revisoren som min bistand har udgjort under 15.000 kr. Vi regnede ud at kundens gevinst faktisk svarende til at der var gratis revisor de næste 10 år og så er der endda ikke taget højde for skatteeffekten. Kunden kan i dette tilfælde være glad for at man har en revisor der er proaktiv og som har lyttet efter bl.a. på de kurser som vi arrangerer og læst de informationer der kommer ud. En revisor som ikke er opmærksom på noget sådan kan ikke straffes eller blive udsat for en disciplinær sag men hvis man som kunde efterfølgende finder ud af at dette kunne være kommet i stand og revisoren har forholdt sig passiv vil det nok være svært at undgå en følelse hos kunden af; at de nok har sparet lidt for meget på et forkert sted. Så kan man sige at det ikke er revisorregningens størrelse der er afgørende for rådgivningens kvalitet, men ovenstående viser lidt om at man i sit valg af revisor lige bør kigge på hvad vedkommende har af sparrings- og samarbejdspartnere, når vi taler om mindre revisionsfirmaer. Jeg har selv en teori om at det er en stor fordel for de revisionsfirmaer vi betjener at de kan sige at de samarbejder med og er tilknyttet Skat&Råd og derved har ekspertisen lige ved hånden. Der findes rigtig mange små revisorer som ikke har andre end sig selv at sparre med og få informationer fra, og det holder ganske enkelt ikke. Særligt ikke i etableringsfasen hvor det handler om at få virksomhedens struktur m.v. ordentligt på plads fra starten. Det næste er at man af og til kan undre sig over at enkelte "revisorer" har meget travlt med at foreslå sig selv hvergang muligheden byder sig. Samtlige de revisorer jeg møder i dagligdagen har mere end rigeligt at lave, fordi der er mangel på kompetente revisormedarbejdere. Et af firmaerne har faktisk en fast tradition hvor de et par gange om året hygger sig, spiser noget mad og afslutter med at "sparke" nogle kunder ud som er for besværlige med hensyn til betaling m.v. |
Billig revisor søges !
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Jeg har med interesse læst dine mange indlæg - og jeg må sige at hvis du var placeret lidt tættere på Nordjylland havde vores valg af revisor ikke været så vanskeligt. Vi har haft utroligt dårlige oplevelser med ca. 66,66% af de revisorer vi har haft siden jeg startede i 2003. Oprindeligt startede vi med en lokal (omend nordjysk dækkende) revisionsvirksomhed, som desværre lavede så mange fejl i forbindelse med vores årsregnskab, at års-bankmødet blev helt pinligt. Samtidig fakturerede selskabet os elevtimer som revisortimer, hvilket ikke bedrede forholdet. Vi valgte derfor i 2005 at skifte til Deloitte, som nok burde kunne klare vores 4-5.000 bilag. Det kunne de også, men vi var jo bare en lille kunde hos dem, og derfor var det ikke så vigtigt at få fulgt op på kunden og virksomhedens drift; noget som jeg netop havde prioriteret overfor dem da vi valgte dem. Det resulterede i, at vi i perioden 2005-2006 kun havde kontakt med Deloitte to gange - nemlig da årsregnskaberne skulle laves. Samtidig blev årsregnskaberne klar præcis én dag før de skulle sendes til SKAT, hvilket betød at jeg ikke havde mulighed for at gennemgå dem ordentligt. Jeg havde forventet - og på forhånd krævet og fik lovet - lidt indlevelse i vores forretning, men det fik jeg desværre ikke. Alle gode gange tre; vi fandt i 2006 en ny lokal virksomhed, Mortensen & Beierholm. Her fik jeg en god snak med en revisor og stillede (igen) det klare krav, at jeg forventede en indlevelse og engagement. Det har jeg fået og er meget tilfreds med den ydelse, jeg har fået leveret. De er særdeles engageret og mailer og ringer jævnligt for at høre status på større projekter og status generelt. Den slags glæder mig meget. Men det var ikke det, du spurgte om Bent. Med hensyn til prisen er jeg (næsten) ligeglad, så længe revisoren koster mindre end han/hun tjener til virksomheden. Sidste år betalte vi næsten kr. 70.000 i revisor-/bogholderregninger (inkl. bogføring af de daglige bilag) og de penge var dårligt givet ud. Beløbet er som sagt ikke så vigtigt, men det er vigtigt at revisoren er opmærksom på lovmæssige ændringer der er vigtige for min virksomhed. |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Din pointe er vel, at en (personlig) revisor er lige så vigtig som en (personlig) bankrådgiver. Underforstået, at kemien er vigtigere end virksomheden - nogle har gode erfaringer med Danske Bank, andre med Lollands Andelskasse. I så fald er jeg enig. |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Bent - jeg kan kun tilslutte mig dit indlæg! Jeg er altid som revisormedarbejder blevet "opdraget" til, at man kun skal udføre det arbejde, som man har kompetance til. - Og det princip har jeg også taget med mig som selvstændig freelance bogholder. Jeg har kun gode erfaringer med at samarbejde med statsautorisede revisorer - de hjælper mig, når min viden ikke rækker. Tilgengæld er jeg så heldig ind i mellem at få en god bogføringskunde... ![]() Mette |
Lige præcist statsautoriserede revisorer har det så netop nogle gange med at foretage sig ting som går ud over deres egentlige spidskompetencer når vi taler om Skat. Det har jeg oplevet fra nogle af de store firmaer. De fleste revisorer, herunder autoriserede har en pæn viden om skat, men ikke på ekspertniveau. Dvs. de kan løse mange dagligdags opgaver, men der findes også mere komplicerede opgaver. Selvom de fleste har egen skatteafdeling er der ofte politiske forhold som skævdeling og uddannelse af medarbejdere inde i billedet, hvilket af og til gør at de lader skatteopgaver løse i deres egne afdelinger i stedet for at sende dem videre. Det oplever jeg ikke på samme måde ude i de mindre revisionsvirksomheder, fortrinsvis registrerede, hvor de stort set sender alt videre, eller vender det inden de går i gang. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Godt indspark - og jeg er netop på udkig efter en "billig" men god revisor i forbindelse med udfærdigelse af udvidet selvangivelse. Kunne ikke finde Jer på nettet ?..hvor er I, så jeg kan læse mere om Jer ? Mvh Torben |
Du skal da være velkommen til at læse mere om os: www.skattekonsulent.dk Men nu siger du at du søger en revisor. Vi har det princip at vi laver det vi er bedst til og derfor laver vi ikke egentlige regnskaber/revisorarbejde. Det klarer revisorerne fint selv og de kan gøre det betydeligt bedre og mere effektivt end vi kan. Vi laver skatterådgivning og kurser fortrinsvis til revisionsfirmaer, men også i mindre omfang til private/virksomheder. Dvs. vi -min del - agerer dels skatteafdeling for en række mindre revisionsfirmaer, men hjælper også andre revisorer/virksomheder adhoc. Typisk i relation til omstrukturering, skattespørgsmål (hotline), skattesager, kvalitetssikring og mere komplicerede selvangivelser. Den anden del af Skat & Råd laver kvalitetskontrol af revisorer og bistår revisorer med udarbejdelse af mere komplicerede regnskaber, men "min" del er langt den overvejende. I kraft af ovenstående har vi rigtig mange revisorer i vores netværk fortrinsvis i Nordsjælland og København, og dem henviser vi da gerne til. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Hvad med os bitte små firmaer, der skal klinke op spare for at overleve ? Jeg kunne godt tænke mig at få lavet mit regnskab 1 gang om året af en revisor, men har ikke råd til at betale 500- 600,- i timen. Jeg skal kun have godkendt mit regnskab, så jeg kan afslutte det ordenligt....bruger summasummarum Enterprise regnskabs program Der må da findes nogle små revisorer, der kan tilbyde en god pris til os med små budgetter.....Håber der skriver nogle tilbage...evt. |