Selvom jeg har været selvstændig i over et år nu, så har jeg egentlig ikke manglet en hjemmeside… mine kunder har jeg alle fået gennem mit faglige netværk. Men nu står jeg i dén situation, at jeg bare SKAL have lavet en hjemmeside – den skal helst være nogenlunde klar til tirsdag den 1. maj.
Jeg er freelancebogholder og hjemmesiden skal primært indeholder informationer om min virksomhed og de forskellige ydelser jeg tilbyder. Designet skal være ”stille og roligt”, ”stilrent” og skal signalere professionalisme, tillid og forståelse. Jeg søger derfor DIG der har tid og faglig viden til at hjælpe mig: - Du har fuldstændig styr på søgemaskineoptimering. - Du må meget gerne kunne give nogle inputs til designet… - ellers finder vi vel ud af det i fællesskab… - eller også kender du én der kan hjælpe os. - Om du vil anvende CMS eller selv vil programmere er fuldstændigt underordnet – bare du kan fortælle mig, hvorfor din løsning er den bedste. - Du sørger for al det praktiske – jeg sørger kun for at give dig informationer om indholdet på siden. Jeg har selv en masse ideer til layoutet og opbygningen – men når nu hjemmesiden helst skal være klar primo næste uge har jeg hårdt brug for din hjælp. I første omgang drejer det sig om at få noget klar hurtigst muligt – og derefter må vi kigge på, hvad der ellers kunne være spændende at tilføre hjemmesiden.
Send mig en PB og fortæl hvad du kan tilbyde og lidt om dit prisniveau, - og jeg kontakter dig med det samme.