Jeg er igang med at fremstille 20 stk. udendørslamper som jeg vil prøve at sælge. Jeg har brug for en flot indpakning til embalage af lampen når den bliver solgt i forretningen. Lampen har nogenlunde samme størrelse som en cykelhjelm. Der skal laves et flot tryk uden på emballagen, men det kunne evt. bare være en etikette som kan påklistres efterfølgende.
Er der nogen som kender en virksomhed som kan lave en flot og billig embalage til lamperne - gerne i området mellem aalborg og århus. Foreløbigt er ordren kun på 20 stk., men der kan blive tale om flere hvis alt går vel.
Ja tak, er jeg meget interesseret i kendskab til denne virksomhed.
Design og udvikling af prototypen har jeg selv stået for.
Projektet blev lagt på hylden for ca. to år siden fordi jeg fik et nyt job som pludselig skulle passes. Lysten til at fortsætte mit projekt blussede op igen fornyligt da en nærtstående person fortalte mig om troen på at projektet sagtens kunne blive en succes. Min konklution var derfor at hvis der er én udover mig som synes om lampen må der også være andre som kunne være interesseret i at købe den.
Lampen er simpel at fremstille og jeg står for det meste selv indtil videre. Jeg må dog købe mig til lidt hjælp ude i byen til skæring og udstandsning af nogle metalplader som skal bruges.
Lamperne skal sælges ved opsøgende salg i udvalgte specialforretninger. Hvis det ikke lykkes vil jeg prøve med nogle af de større - men det lykkes!
Lampen er til udebrug og til montage på væg f.eks. ved hoveddør, terasse eller carport. Lampen består udover skærmen af et staldglas og en adapter til E27 fatning som er godkendt.