Jeg fik i nat alletiders ide til et spil. Det er i genre med Bezzerwizzer, altså spørgsmål og svar. Jeg havde i første omgang tænk mig at det skulle være et brædtspil, men måske kunne det være mere interessant med en internetudgave, og så lade den gå internationalt med det samme. Jeg har stort set hele gameplayet på plads, men der er naturligvis plads til forbedringer og sidehistorier, hvis de er interessante. Da der skal findes en masse spørgsmål, vil det være ideelt at være en kreds af folk som kreerer disse spørgsmål, og dermed også er en del af ejerkredsen. Jeg forestiller mig at der skal være 4-5 holdledere med hver deres gruppe af folk som udvikler spørgsmål, hvert hold har sin egen kategori af spørgsmål, og bliver dermed hurtigere "eksperter indenfor hvert sit område. Når først spillet er klart og er blevet populært, er meningen at der kommer nye spørgsmål ind fra spillere eller andre som syntes det kan være sjovt at få sit spørgsmål med i spillet. Hvis det ender med brædtspils-versionen, er det med en tidshorisont, som har udgivelse omkring oktober/november 2012, hvilket er det tidpunkt flest spil har premiere, grundet julen som er højsæson for spil. De folk som kunne være interessante at få med, er folk med en stor interesse for "nutids-historier"/sladder/TV/ og andet i den genre, og som kan formidle det som korte konkrete spørgsmål. Du skal kunne skrive korrekt dansk og engelsk. Du skal samtidig se det som en investering af din tid, da projektet indtil videre ikke har en investor - men det er naturligvis noget som der vil arbejdes på at få, således at projektet får den fornødne fokus fra såvel udviklere som tekstforfattere. Hvis vi kan komme op på 15 - 20 personer i udviklings- og tekstgruppen, er jeg overbevist om at projektet kan blive til noget. Det bliver drøn-hamrende sjovt, så hvis du er en person med ovennævnte kvalifikationer, og med det rette drive vil jeg meget gerne høre fra dig. Du skal skrive lidt om dig selv, og hvor meget tid du er villig til at lægge i projektet. Sådan gør du: Læg et bump her i tråden, og skriv til mig på PM, hvis du er Amino, ellers kan du skrive til mig via kontakt-formularen på http://icode.dk I mellemtiden vil jeg gå på jagt efter nogle investorer. Det bliver STORT! |
En rigtig god spil-ide Vil du være med?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk - https://icode.dk
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)