Vi er 3 mand der har startet et interessentskab i 2006, vort regnskab udviser et underskud på 21.000,- vi skal dele dette ligeligt, men den ene af os har arbejdet fuldtids i firmaet i 2 måneder. Han har fået udbetalt 40000,- (Altså en indtægt for vedkomende), som han skal betale skat af. Hvordan opgiver han denne indtægt 40.000,- , samt udgift på 7.000,- ??? til skattevæsnet ??? Vi vedlægger alle 3 en kopi af vort regnskab til SKAT, skal han så opgive indtægten og udgiften 2 forskellige steder på sin selvangivelse. PYHH - det havde altså været noget lettere at være et ApS, og han havde fået lønseddel, så havde vi bedre forstået det. Håber nogen kan hjælpe mig i mit hjernekaos. mvh SofieAB |
Svaret kan nemt blive meget langt, men jeg forsøger at gøre det kort og præcist.
Jeg antager, at underskuddet på kr. 21.000 er før renter. Såfremt I ikke har lavet en I/S kontrakt (hvilket I bør gøre), så skal overskuddet korrekt nok fordeles med 1/3 per mand.
Når der er tale om et I/S, er det ikke et selvstændigt skattesubjekt. Derfor kan I ikke udbetale løn m v. til jer selv. Jeres løn er kun andel i årets resultat og hvordan dette fordeles i henhold til kontrakten.
I skattemæssig forstand er de 40.000 derfor ikke løn, men bare en hævning på kapitalkontoen. Kapitalkontoen i et I/S er udtryk for jeres indbyrdes mellemværende (forskel mellem indskud, hævninger samt resultatandel). Resultatet på de -21.000 skal derfor være før udbetaling af de 40.000.
Lige meget hvordan I har opgjort resultatet, så vil jeg anbefale, at I bare deler årets resultat med 1/3 per mand. I kan så lave en I/S kontrakt, hvor I skriver at den ene part skal forfordeles med 40.000 i 2007.
I skal angive jeres enkelte andel af årets resultat på den udvidet selvangivelse (kan hentes på skat.dk).
Er der tale om et overskud, skal i anvende rubrik 111 til resultat før renter. Underskud angives i rubrik 112.
I skal ikke indsende et regnskab til SKAT. Dog skal I udfylde virksomhedsoplysningerne på selvangivelsens side 4.