Hvorfor leder vi efter dig? Vi vil gerne udvide vores firma til resten af norden, og søger derfor en partner der kan være med til at starte og drive en svensk og norsk udgave af ServiceByen.dk.
Om ServiceByen.dk ServiceByen.dk er en online markedsplads hvor private og virksomheder kan indhente tilbud til arbejdsopgaver som de ønsker at få udført af fagfolk, såsom flyttemænd, malere, tømrere, fotografer osv… Hele processen foregår online, dvs. at kunder beskriver hvad de skal have udført, hvorefter fagfolk kan byde på disse arbejdsopgaver og kommunikere med kunderne online. Hjemmesiden kan sammenlignes med eBay, med den forskel af vi har at gøre med immaterielle services i modsætning til materielle ting. Vores forretningsmodel er kommissionsbaseret, dvs. at vi tjener en kommission hver gang vi formidler opgaver til fagfolk.
Vi tilbyder
Medejerskab på mellem 25 og 35 % af de svenske og norske aktiviteter af ServiceByen, afhængigt af dine kvalifikationer.
Mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra udlandet, så længe du har en mobiltelefon og en computer med internetforbindelse.
Mulighed for passiv indkomst, fordi de fleste administrative og driftsmæssige funktioner på websitet er automatiserede.
En intensiv oplæring i både teori og praksis, hvor vi formidler alle de erfaringer som vi har gjort os fra driften af ServiceByen i Danmark.
Adgang til et stort administrativt interface hvor du kan overvåge alle tænkelige aspekter af hjemmesiderne til både drifts- og analyseformål.
En løn som afhænger af din arbejdsindsats. Da du bliver medejer, vil din løn vil svare til overskuddet i henhold til størrelsen af dit ejerskab.
Stor grad af selvstyring i dit arbejde hvor du har indflydelse på dine daglige arbejdsopgavers beskaffenhed.
En meget flad og ungdommelig arbejdskultur med fokus på innovation, frihed, læring og personlig udvikling.
Dine kvalifikationer
Du behersker svensk, norsk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
Du er superbruger på internettet, dvs. at du er vant til at handle online, søge, bruge sociale medier, bruge instant messaging, skrive på fora og blogge.
Du kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
Du har en bachelor- eller kandidatgrad fra en handelshøjskole eller universitet.
Du har en indre iværksætter og tænker derfor langsigtet.
Du har en lærende personlighed og er parat til, at tilegne dig ny viden, som sætter dig bedre i stand til at drive virksomheden.
Dine arbejdsområder:
Bidrage til forretningsudviklingen i firmaet.
Med vores hjælp skal du sørge for vækst i firmaet, hvor det kun er din færdigheder og ambitioner der sætter grænsen.
Overvågning af konkurrenter på det svenske og norske marked.
Oversættelse af websitet til svensk og norsk.
Besvarelse af telefonopkald på svensk og norsk.
Kontakt til svenske og norske medier for at promovere de to websites.
Deltagelse i ugentlige statusmøder med den danske ServiceByen.
Oversættelse af online annonceringsmateriale til svensk og norsk.
Besvarelse af supportforespørgsler.
Er du interesseret? Hvis vi har vakt din interesse og hvis du gerne vil høre mere er du velkommen til at sende os et par ord om dig selv og dit CV eller kontakte os via email eller telefon.