Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udlejer konkurs og depositum på erhvervslejemål

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 20:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

Jeg ved at udlejer af det erhvervslokale jeg lejer er på randen af konkurs. Hvorvidt bygningen ryger på tvangsaktion afhænger på sigt af hvor lang snor han får i banken.

Jeg er derfor bekymret for hvad der sker med mit depositum og min forudbetalte husleje (ialt 40.000kr, som ville være meget træls at vinke farvel til) i tilfælde af at han går konkurs.

Mit spørgsmål lyder:

Hvis den bygning hvor man lejer et erhvervslejemål i bliver solgt på tvangsaktion, er den nye ejer af bygningen så forpligtet til at betale depositum tilbage til mig, når jeg engang fraflytter lejemålet? Eller er mit depositum "bundet" til den gamle ejer der er gået konkurs?

PS.

Jeg har kunnet læse på i denne tråd:

http://www.amino.dk/forums/t/50357.aspx?#300823

at depositum ikke er sikret i tilfælde af konkurs

Samme svar bliver givet her:

http://www.amino.dk/blogs/toejner/archive/2008/11/28/finansiel-krise-depositum-forudbetalt-leje-pas-p-229.aspx

Men disse svar behandler kun lejers krav til den udlejer der er gået konkurs, ikke hvorvidt køber af en udlejningsejendom der er røget på tvang skal betale depositum tilbage til lejere.

Alt godt

Thomas

Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

Svaret på dit spørgsmål finder du i erhvervslejelovens § 6, stk. 1:

Lejerens rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende, når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje.
 
Dvs. at du er sikret, hvis din årlige husleje er 80.000 kr. eller mere, for så skal en køber af ejendommen på tvangsauktion respektere dit krav.
 
Hvis din årlige husleje er mindre end 80.000 vil du kun være sikret med et beløb svarende til et halvt års husleje, med mindre din lejekontrakt er blevet tinglyst, og panthaverene i øvrigt har accepteret at træde tilbage for dine rettigheder.
 
De nærmere detaljer er reguleret af retspraksis, men ovenstående er "grundessensen" i reglen.
 
Jens.
Tilmeldt 9. Nov 11
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens

Tusind tak for dit svar.

God weekend

Thomas

Fra København
Tilmeldt 10. Oct 09
Indlæg ialt: 433
Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jens

Gælder dette også for depositum?

Mener at have læst andetsteds at det er simpelt krav i boet i tilfælde af konkurs.

Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej E. Mortensen,

Du har helt ret, men det er kun i forhold til konkursboet.

Hvis situationen for eksempel er den, at en erhvervslejer fraflytter 1½ år før erhvervsudlejers konkurs og erhvervsudlejer ikke betaler, og erhvervslejer ikke foretager retsskridt mod erhvervsudlejer (dvs. indgiver stævning med betalingskrav eller tilsvarende), så vil en erhvervslejer ikke kunne gå til en køber af ejendommen og forlange tilbagebetaling af depositum, og så vil krav på depositum være simpelt krav i konkursboet.

Så hvis man fraflytter et erhvervslejemål, skal man være opmærksom på reglerne og agere med "rettidig omhu". Hvis man bliver boende i et erhvervslejemål, så har vi nogen regler som beskytter en erhvervslejer ret godt i en konkurssituation, men han skal selvfølgelig være opmærksom, hvis depositum, forudbetalt husleje mv. overstiger et halvt års husleje, og overveje om lejekontrakten skal tinglyses.

Fra København
Tilmeldt 10. Oct 09
Indlæg ialt: 433
Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Ok, så sagt med andre ord, under forudsætning af at man er over beløbsgrænsen.

Er du stadig i lejemålet på tvangsauktionstidspunktet, så er depoitum sikret, uanset konkurs eller ej.

Korrekt forstået?
Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

E. Mortensen:
Ok, så sagt med andre ord, under forudsætning af at man er over beløbsgrænsen.

Er du stadig i lejemålet på tvangsauktionstidspunktet, så er depoitum sikret, uanset konkurs eller ej.

Korrekt forstået?

Som udgangspunkt ja, hvis altså den nye ejer kan betale.

Fra København
Tilmeldt 10. Oct 09
Indlæg ialt: 433
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Ok, tak for info :-)
Side 1 ud af 1 (8 indlæg)