Nu har vi efterhånden krydset klinger i alle mulige størrelser omkring hvad MLM er - hvordan forretningsformen virker for nogen - og for andre gøder jorden med negative vibrationer. I disse "nye tider" hvor relationer og Social Medier i højere grad er salgsparametre - kommer MLM forretningsformen faktisk endnu til udtryk end nogensinde - forskellen er blot at "kompensationen" i de mange led er ikke-eksisterende eller begrænser sig til et, måske to "affiliate"-led. Hvordan det? Facebook sider lever i højeste grad - og kan kun fungere ved at tænke "markedsføring i flere led" (derved MLM - Multi Level Marketing). En side er afhængig af, at indholdet på siden er noget der skaber "Synes godt om" - og allerhelst "deles" - i først et led - dermed eksponeres denne forretning/dette brand til et endnu bredere publikum. Når indhold virkelig fungere - så vil det næste led osse klikke "Synes godt om" og "dele". Dermed nåes et endnu bredere publikum. Det er så ikke en teori jeg blot henter ned fra en hellige MLM himlen - men du ser det hver dag - hvergang du er på "Fjæsen". Faktisk har jeg eksperimenteret en hel del med indhold på Facebook - dels i min egen profil - men osse på flere sider, hvor jeg fungere som adminstrator (det er sider som ikke relatere til mine øvrige aktiviteter eller Network Marketing branchen: Grundet tendenser til at vi ryger ud i lange diskussioner om MLM, så inddrager jeg ikke disse sider i dette indlæg). Hele forcen ved "Synes godt om" og "deling" på eks. Facebook er det frivillige perspektiv - ingen deler jo noget som de ikke synes godt om - eller ikke vil identificeres med. Men den ivrighed eller euforisme for et "brand" lever faktisk lige så godt på de Sociale medier som den gør "ude i marken" hos de som er involveret i x-selskab i MLM branchen. Når jeg kigger på hvad jeg har "solgt" at produkter indenfor de sidste 30 dage - uden jeg har fået noget for det, så er listen pludselig meget lang: Jeg sælger nemlig produkter hver gang jeg anbefaler / "Synes godt om" / fortæller om en oplevelse jeg har med et givent produkt. Eksempel: Har længe forsaget djævlen og alle hans gerninger - men måtte fornylig overgive mig til Steve Jobs og hans iPhone. Ingen har været i tvivl om at jeg synes iPhone var opreklameret - indtil jeg så opdager at iPhone bare er den klasse bedre på brugerfladen end alle de andre mobiltelefoner jeg har måtte slås med. Ingen er så ej heller i tvivl om at jeg er blevet iPhone-ejer - og alene på den konto er der omsat indtil flere iPhones på min anbefaling. Det er sket i dagligdagen - helt naturligt - det er sket med statusopdatering på Facebook - det er sket via videos som er lavet på iPhone, uploadet til YouTube og eksponeret på Facebook.... i første led.... i kølvandet på min begejstring, min anbefaling vil næste led opleve og udforske redskaber på DERES iPhone, som i andet led flytter en masse iPhones. Men ikke kun iPhones bliver solgt på anbefalinger - jeg har solgt de sygeste stærke Peanuts på Facebook - et billede uploadet fra - min iPhone - med en anbefaling om at "Don´t try these at home!" har skabt mere end et salg, dels i den lokale shop der forhandler dem - men osse et direkte salg på firmaets webshop i England... Hvad har jeg fået for det? Nul og nix: Sådan fungere hverdagen - og jeg forventer ikke en kompensation for mine salg.... Lad os nu forestille os at de mange producenter vi hver eneste dag anbefaler gjorde sig den ulejlighed konsekvent at spørge: Hvem har "solgt" vores produkt for os - og svaret ikke er annoncering eller tv-reklame - men en specifik person - så kan jeg se alverdens spin på den: Tænk sig hvis peanut-firmaet tog fat i mig - og sagde "Freakin´ f***** tak - her har du en rabatkupon på 5% som du kan bruge næste gang du handler et af vores produkter!" Nu synes jeg ikke man kan pakke iPhone (Apple) ind i en Network Marketing form - da netop det "brand" kører sit helt eget show og med "MLM tanken" for fuld gas - uden det koster dem så meget som en krone i relationsmarkedsføring - men tænk alligevel hvis Apple sendte dig en besked: Du skal have så mange gange tak for din anbefaling - værsgo´ du kan hente 3 gratis musiknumre på iTunes....! Kan du følge min tanke? Eksempler et "et-ledet" markedsføring afregnet... Lasse Burholt |
Mange alm. forretninger tjener allerede godt på MLM-tanken (Network Marketing)
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)