Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Asp.Net udvikler søges til projekt - allerede 85.000 DKK indskudt

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Oct 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil du gerne have joberfaring på dit CV og indgå i et innovativt og seriøst hold? Vi søger lige nu en IT-udvikler med evner inden for Asp.Net til at indgå i et hold på 5 mand.

Vi er en virksomhed specialiseret i IT løsninger til det private. Vi har erfaringer med salg, logistik og markedsføring, og vores ansatte har bygget flere profitable løsninger centreret omkring IT. 

Vores nuværende projekt er vores største til dato, hvortil vi allerede har indskudt mere end 85.000 DKK, og derfor nu søger en person mere. Vores hold består af en projektleder, en udvikler samt to personer inden for markedsføring. Vi har en pragmatisk og professionel holdning til arbejdet, hvor der er plads til andet end blot arbejde, men hvor vi også forventer, at aftaler overholdes.

Vi forventer, at du som minimum kan afse 7 timer ugentligt til dine opgaver, og at du har en god  forståelse for Asp.Net og kodning generelt. Da du kommer til at indgå i et hold med vores anden udvikler, er det også et plus, hvis du er god til at samarbejde. Vores anden udvikler vil hjælpe dig med dine opgaver i starten, så du får en god indføring i projektet og vores arbejdsmetoder.

Indtil første version af projektet giver overskud, er det vores filosofi, at vi ikke udbetaler løn. Om du herefter foretrækker en del af overskuddet eller et fast månedligt beløb, er noget vi er villige til at forhandle. Indtil videre har denne filosofi givet gode resultater, og flere af de løsninger vi har bygget, har givet overskud. Hvis du mener at dette er noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere på SP.udvikler@Gmail.com, gerne med en kort beskrivelse af dig selv.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)