Jeg sidder og skal til at lave en hjemmeside (nyhedssite), jeg skriver kun om et emne.
Jeg er ikke nogen stor journalist men jeg brænder for emnet. Jeg vil søge på andre sider der skriver om emnet og referer til dem. Dvs poste nyheden på min side med tydelig kilde " artikel hentet fra www.amino.dk, www.bts.dk eksempelvis. Jeg har dog ikke tænk mig at ændre i artiklen/teksten.
Man må gerne referere til andres tekster - når blot kilden fremgår tydeligt. Men hvis indholdet på din side ikke er unikt (skrevet af dig - med dine ord, og ikke kopieret fra andre) så vil google næppe placere din side særligt højt og derfor være svært tilgængelig for nye læsere.
Hvis du brænder for emnet, så vil jeg foreslå at du generer dine egne artikler og lægger dem online - i stedet for at samle det de andre har skrevet.
Og vælger du at opsætte siden som en blog, hvor folk kan kommentere, bliver det måske ekstra spændende for dig at skrive mere?
Det er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret, at gengive andres "værker". Der er en gummiparagraf, kendt som citatret, som giver dig ret til at gengive uddrag, såfremt det er relevant for konteksten, men der er ikke tradition for at tolke den ret bredt.
Du kan altså slippe afsted med at kopiere bidder af andres tekster, hvis din egen tekst lægger op til det, men derudover risikerer du ballade.
Det kan ingen svare dig endegyldigt på, men det er jo den samme model som mange andre slipper afsted med at bruge. Som tommelfingerregel ville jeg roligt gå ud fra, at hvis konceptet tilfører en merværdi til brugerne, snarere end at det snylter på mediernes værdi, så går det ikke mere galt, end at du bliver bedt om at holde op.