Bjarne jeg tror skam også mange af enhedslistens vælgere har sat deres kryds efter deres ideologiske overbevisning - mange af deres stemmer har de jo fået fra SF, som er rykket et skridt til højre for at blive regeringsdueligt, og de vælgere de tabte ved den manøvre har Johanne Schmidt Nielsen dygtigt samlet op.
Jeg bryder mig ikke om tankegangen at "folk der er uenige med mig kun tænker på sig selv". Man kan vel sagtens være socialist for Danmarks bedste ligesom man kan være liberalist for Danmarks bedste - det handler jo om, hvilken grundholdning man har til samfundet. At den del af folketinget, der pegede på Helle Thorning som statsminister fik et flertal, er der jo ingen tvivl om, og det synes jeg man bør respektere i stedet for at blive barnagtig og sige ting som "deres vælgere er alle sammen på overførselsindkomst" - for det er jo ikke sandt - de skel, der førhen var så markante er lige så stille ved at blive visket ud - og flere og flere sætter krydset i en anden lejr, end den de er "født ind i".
Jeg synes du havde en super pointe i det med erhvervserfaringen som er rigtig relevant for hele det nye folketing - men nu hvor du drejer emner over på, at det bare var de forkerte, der vandt synes jeg seriøsiteten forsvinder.
Man kan jo ikke lave et demokrati, hvor de blå vinder hver gang.
Nu er den nye regering jo kun lige trådt ind - men efter hvad jeg kan læse ud af regeringsgrundlaget, bliver Danmark ikke et ringere sted at være iværksætter - så jeg er ganske optimistisk. Partifarven er jo ikke det afgørende. Det afgørende er den politik, der føres - og den kender vi jo ikke meget til endnu.