Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

hvad gør man juridisk for at komme ud af en aftale

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 00:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg indgik en aftale for 2 mdr. siden med et fagblad om et aftale der ville løbe til april 2007 for den nette sum af 7500,-

Aftalen indebar bla. at jeg ville komme på deres hjemmeside, samt at jeg kunne få en annonce i deres blad lige før foodexpo messe i Herning næste år.
Pengene er indbetalt den 29.10.05 og jeg er ikke blevet oprettet endnu på deres hjemmeside.
 
som jeg ser det er det misvedligholdelse af aftalen og det har jeg gjort dem bekendt med op til flere gange, første gang for 2 uger siden og sidste gang for en uge siden.
 
Hvor lang tid skal der gå før aftalen er at betragte som ikke opfyldt, og kræver det at jeg sender dem noget på skrift for at give dem tid til at rette det.
 
jeg håber at et par legal eagels kan hjælpe mig.
 
På forhånd tak.
 
 
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke jurist, så mine betragtninger er blot af almen karakter.

Jeg synes, du skal gøre op med dig selv, hvad du ønsker at opnå.
Hvis du stadig ønsker at komme på deres hjemmeside osv., så synes jeg, du skal ringe til dem og udbede dig en forklaring.
Kun hvis du totalt har mistet tilliden til dem, skal du forsøge at få dine penge tilbage.
 
mvh Hans
Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 03:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Send dem et brev, hvor du hæver købet og kræver pengene tilbagebetalt. Om du vil.
 
Post det anbefalet.
 
Henvis til:
 
Købelovens § 21 stk. 1-2: Køber kan hæve, hvis der foreligger væsentlig forsinkelse.
Købelovens § 21 stk. 3: I handelskøb er enhver forsinkelse væsentligt.
 
Hvis den ikke-opfyldte del af aftalen er en "ringe del af det solgte", kan du ikke hæve, jf. købelovens § 21 stk. 3.
 
Husk at få detaljerne omkring aftalen og det aftalte leveringstidspunkt med i dit brev.
 
Alternativt må Hans''s løsning være vejen frem.
Tilmeldt 23. Jul 05
Indlæg ialt: 378
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvor lang tid skal der gå før aftalen er at betragte som ikke opfyldt, og kræver det at jeg sender dem noget på skrift for at give dem tid til at rette det.
 
Nej, det kræver ikke noget på skrift, omend det nok er en god idé at gå over til skriftlig kommunikation, da det kan gøre det lettere at føre bevis, hvis sagen skulle gå hen og blive rigtig snasket.

Når du spørger om hvor lang tid, der skal gå, lyder det som om det ikke står i aftalen, hvor lang tid de har til at oprette dig på hjemmesiden. Derfor må det komme an på en konkret vurdering, og hér vil jeg helt klart mene, at de er for sent på den i og med at du flere gange har rykket.

Jeg vil råde dig til at sende et brev med en opfordring til at opfylde deres del af aftalen. Men lad være med at slynge om dig med love og paragraffer i første omgang. Hvis brevet ikke hjælper, så brug en tusse eller to på at få en advokat til at sende dem et brev. Det vil ofte hjælpe.
Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 05
Indlæg ialt: 633
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Prøv www.retraad.dk

der kan du få en advokat til at svare på dit spørgsmål (ganske gratis). Brugte det selv for et par år siden. Det er advokater med speciale indefor det område du vælger at stille spørgsmålet i, så det skulle være godt nok.

Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 14:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kan kun anbefale alle at studere erhvervsjura. Der er ingen grund til at kaste penge efter advokater i så simple sager.
Tilmeldt 23. Jul 05
Indlæg ialt: 378
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Dato: 12/2/2005 2:51:30 PM Forfatter: Lasse H. Kristiansen Jeg kan kun anbefale alle at studere erhvervsjura. Der er ingen grund til at kaste penge efter advokater i så simple sager.


Når jeg anbefaler en advokat er det ikke med henblik på en analyse af den materielle ret, men ud fra den signalværdi, et advokatbrev har.

Fra Lissabon
Tilmeldt 27. Jul 05
Indlæg ialt: 792
Skrevet kl. 15:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 12/2/2005 2:59:59 PM Forfatter: lundsfryd

Dato: 12/2/2005 2:51:30 PM Forfatter: Lasse H. Kristiansen Jeg kan kun anbefale alle at studere erhvervsjura. Der er ingen grund til at kaste penge efter advokater i så simple sager.
Når jeg anbefaler en advokat er det ikke med henblik på en analyse af den materielle ret, men ud fra den signalværdi, et advokatbrev har.

Den er jeg helt med på, og jeg ville formentlig selv bruge en advokat, såfremt gevinsten herved kunne stå mål med omkostningerne, dvs. i sager hvor beløbet er langt større.
 
Men i så simple sager finder jeg det overflødigt. Hvis man søger for at gøre indsigelse og holder sig til skriftlig korrespondance er det rimelig let at have sit på det rene. Det kræver selvfølgelig at man kender lidt til erhvervsjura.
Tilmeldt 23. Jul 05
Indlæg ialt: 378
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tror at vi og alle andre er enige om, at han har retten på sin side

Men det nytter jo ikke meget, så længe han ikke har en effektiv måde at gennemtrumfe sin ret. En retssag vil være et unødigt stort cirkus for et så lille beløb, og derfor kunne det være et brugbart alternativ være at få advokaten til at kontakte leverandøren for at få denne i tale, hvis han ikke selv kan.
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg takker for bidragene,grunden til at jeg vil ud af aftalen selvom det måske er en mindre ting ikke at figurer på deres hjemmeside, er dels at den messe jeg skal på til næste ården koster en sommerløn og det hjælper ikke rigtig at jeg  få en annonce i deres maj udgave når det er til Marts at messen foregår, jeg mener hvis de ikke kan klare en så simpel opgave, så er min tiltro til dem lig nul.
Det er måske lidt ala tv-udsendelsen "springet"  i denne uge hvor de indrykker en annoncen i en  camping guide, den er efterfølgende fyldt med fejl og udgiveren agf guiden mener ikke at de har lavet nogle fejl.
 

 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)